Tabte kødbolle på tastaturet under eksamen: Så blev opgaven afleveret

Foto: Twitter / Sam Lee

En 20-årig kvinde var særdeles uheldig under sin eksamen, da hun tabte en kødbolle på tastaturet.

Der er ingen tvivl om, at skolelærere har hørt alverdens undskyldninger for, hvorfor eleverne ikke har afleveret til tiden, eller hvorfor de slet ikke har lavet deres opgave.

Til gengæld så er der næppe en undskyldning der overgår den 20-årige Sam Lees, da hun kom til at aflevere sin eksamensopgave, uden at den var i nærheden af at være færdig.

Læs også

NASA har fundet et 13. stjernetegn: Det ændrer meget vel dit stjernetegn

Det er den 20-årige der selv har delt sin historie, hvor hun fortæller, at hun var i færd med en matematikeksamen, der blev afholdt hjemmefra på grund af coronavirussen.

Mens hun arbejdede på sin eksamen, spiste hun en meatball sub (kødbolle sandwich fra Subway), og så gik det pludselig galt.

En kødbolle fra sandwichen faldt nemlig ud, og den landede på Sam Lees tastatur. Desværre så ramte den en knap, der resulterede i, at Sam Lees eksamensopgave blev afleveret, selvom den langt fra var færdig.

Foto: Twitter / Sam Lee

Skrev en bedende mail til læreren

Det var ikke muligt at fortryde, og hun måtte derfor skrive en mail til sin lære, hvor hun bad om at få lov til at gentage hendes eksamen.

“Kære professor Lastrapes. Jeg havde nogle tekniske udfordringer ved min test i dag. Noget ramte min computer, som resulterede i, at min opgave blev afleveret, selvom jeg kun var halvvejs igennem. Med noget mener jeg en kødbolle, der på tragisk vis faldt ned på mit tastatur,” lyder det fra den 20-årige kvinde.

“Jeg forstår udmærket, at en faldende kødbolle ikke er nogen undskyldning for det dårlige resultat, men er der nogen chance for, at jeg kan tage min eksamen om?” skriver Sam Lee, der samtidig har delt billedet af hende med sin kødbolle-sandwich.

Til Sam Lees held, så havde hun en lærer, der var meget forstående. Han svarede tilbage, at det var en af de mest mærkværdige undskyldninger, han nogensinde havde hørt, men at han heller ikke troede, at det var noget hun bare kunne opdigte, og derfor ville han gerne give hende en ekstra mulighed.

Læs også

Mor skælder fremmed ud: “Mine sønner stirrer på din røv”

 

Dagens Gossip