Danske mænd er utilfredse med dilleren: Flere centimeter, tak

Over 50 procent af de danske mænd gad godt have flere centimeter at gøre godt med i sengen.

Spørger man kvinderne, er drømme-penismålet 18-20 centimeter.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af netsex-datingsiden for private swingere, SwingerDating.dk.

Cirka 1000 danske mænd har deltaget i undersøgelsen, hvor datingsiden spørger, hvor meget længere eller kortere, de gerne ville have deres penis til at være.

Næsten lige så mange kvinder har svaret på, hvor lang en mands penis i erigeret tilstand “rigtig gerne må være”.

Her har over 50 procent af mændene altså svaret, at de godt kunne tænke sig et længere vedhæng mellem benene. 18 procent drømmer om 1-2 centimeter mere, mens 21 procent godt kunne tænke sig 2-3 centimeter ekstra penis. 16 procent bad om 3-4 centimeter, og 6 procent satte kryds ved 4-5 centimeter mere i forhold til den længde, deres penis nu har i erigeret tilstand.

Kun en enkelt procentdel ønskede dilleren 1-2 centimeter kortere.

Heldigvis var de sidste 38 procent ifølge undersøgelsen fuldt ud tilfredse med deres nuværende penislængde.

Sexolog Rikke Thuesen er ikke overrasket over undersøgelsens resultat.

- Penis er jo mandens stolthed, hans tryllestav, og jo længere og mere imponerende, den er, jo mere magt - meget groft sagt, siger Rikke Thuesen til SwingerDating.dk.

 

Dagens Gossip