Eksklusive drinks: Bland din egen sæd i drinken

Skrevet af Elo Christoffersen

09/04/2013

Mest læste i dag

Det kan man læse i sædentusiasten Paul “Fotie” Photenhauers seneste bog – Semenology: Sæd-bartenderens håndbog, skriver Senest.dk.

Damer med samme smag, er nødt til at finde sig en ligesindet partner med et produktionsniveau stort nok til to.

I den rigt illustrerede bog, kan man finde opskrifter på drinks med navne som ’Macho Mojito’, ’The Slightly Saltier Caviar’, ’Mexican Cumslide’, Watermelon Gin Jizz og ’Galliano Cum Shot’.

Og der er også gode tips til hvordan man bedst høster og opbevarer den særlige ingrediens, som bogens forfatter lover, vil ’give et personligt twist ’ til alle dine drinks.

For han anbefaler, at du holder dig til din eget, personlige lager. Sådan, både af helbredsmæssige årsager (der er jo en vis smittefare), og fordi alt andet jo ville være klamt.

Drikker ikke sæd fra hvem som helst

- Jeg kunne aldrig finde på at drikke sæd fra nogen, jeg ikke ville have sex med, siger han i et interview til San Fransisco Weekly, og forklarer sin holdning til mandejuice i maden:

- Hvis du gerne vil have, at din partner sluger, så burde du også være villig til selv at spise din egen sæd. Jeg mener, det er DIN sæd.  Og når man tænker over det, så spiser folk jo altså alle mulige mærkelige ting. Æg er hønsemenstruationer og mælk er brystsekret fra køer. Sæd er… Tja i det mindste friskt, og du ved, hvem producenten er, siger han og fortsætter:

- Spørgsmålet er, hvorfor det er så meget mærkeligere at spise sæd, end at snuppe en yoghurt?

Snyder ikke med sæden

Photenhauer nyder dog kun sine cocktails selv og sammen med folk, der har indvilliget i at drikke dem. Han går ikke ind for at servere sin sæd for intetanende gæster.

- Det er bare forkert! Det er ulækkert og forkert!, fastslår han.