3-årig drengs ben kløede under familietur i IKEA: 72 timer senere var han indlagt

Skrevet af Henrik R

26/12/2023
Foto: Privat
Foto: Privat
Efter et halvt år og 36 operationer på hospitalet kom den viljestærke dreng hjem igen.

Dagens topnyheder

Den tre-årige Romeo Hadley var med sin adoptivmor på shoppetur hos den svenske møbelgigants butik i Cardiff, da han begyndte at jamre sig over kløe på benene. 

Den walliske dreng forklarede, at han ikke længere kunne gå, hvilket fik hans adoptivmor, 43-årige Katie Hadley, til at kigge nærmere på drengens bentøj.

Hun fik øje på en række blå mærker på drengens krop, hvilket straks fik hende til at frygte, at drengen var blevet ramt af af meningitis.

Foto: Privat

De skyndte sig derfor hen på hospitalet, hvor lægerne slog fast, at drengen led af en sjælden hudlidelse ved navn purpura fulminans – en dødelig sygdom, der får kroppens små blodkar til at størkne i huden.

Lægerne måtte derfor hurtigt have Romeo Hadley på operationsbordet, og de advarede adoptivforældrene om, at chancerne for at han ville overleve var små.

Men lille Romeo Hadley ville ikke give op. 

"Vi fik at vide af lægerne, at han var en stærk dreng. Det var hjerteskærende. Vi holdt vagt ved hans sengefod, hvor vi bad for, at han ville klare det," siger en sygeplejerske ved navn Katie til engelske mirror.

Benene kunne ikke reddes

Drengen overlevede operationen, men lægerne kunne ikke redde hans små ben.

To dage senere måtte de amputere begge hans ben i en 10 timer lang operation.

Bagefter var det Katie Hadley tunge opgave at forklare drengen, at lægerne havde fjernet begge hans ben.

"Han var en lille vild fodbolddreng, der altid løb rundt og lavede ballade, så vi var bekymret for hans reaktion," siger Katie Hadley.

Romeo Hadley blev stille, da han fik nyheden om de amputerede ben at vide. Efter en lille pause sagde han, at han nu ikke længere kunne have sine favoritsko på længere.

"Og så smilede han og forklarede mig, at han i det mindste ikke behøvede at få klippet sine tånegle længere. Det har han altid hadet. Han holdt os alle ovenpå – ikke omvendt," siger Katie Hadley.

Den viljestærke dreng måtte tilbringe et halvt år på hospitalet i forbindelse med den alvorlige sygdom.

Her gennemgik han i alt 36 operationer, men så kunne han også langt om længe komme hjem.