7 tegn på at han IKKE er forelsket i dig

Modelfoto: Shutterstock

Hvis du kan nikke genkendende til disse punkter, skal du måske snart søge videre, hvis du leder efter kærligheden.

Kærligheden er ikke altid lige let at blive klog på. Måske siger han det ene, mens han i virkeligheden mener det andet. Men hvis du genkender disse otte punkter, så kunne det godt tyde på, at det ikke er dig, der får hans hjerte til at springe et slag over.

Det skriver YourTango.

1. Han har aldrig tid til dig

Hvis du var en vigtig person for ham, så ville han prioritere at finde tid til dig i sit liv. Også selvom han måske er en travl mand. Hvis han virkelig gerne ville se dig, ville han nok godt kunne finde tiden til det.

2. Han præsenterer dig ikke for venner og familie

Finder han altid på en undskyldning, hvis du spørger ham, hvornår du skal møde hans kammerater? Gider han ikke med, når du inviterer ham til et arrangement med din familie? Måske har han ikke lyst til, at du skal være en integreret del af hans liv.

 

Læs også: 8 grunde til at have sex med din bedste mandeven

3. Det er altid dig, der kontakter ham

Det behøver ikke altid være manden, der tager det første skridt. Men hvis det altid er dig, der kontakter ham, bør du måske overveje hvorfor. Noget tyder på, at du ikke fylder lige så meget i hans bevidsthed, som han gør i din. 

4. Han taler aldrig om jeres fælles fremtid

Hvis han diskret fejer det af banen, hvis du nævner noget om hus, børn og næste års ferier, så ser han jer muligvis ikke sammen på længere sigt. Måske nyder han tiden sammen med dig lige nu, men har ingen intentioner om, at I skal have en længerevarende relation til hinanden.

5. Han vil ikke holde dig i hånden

Hvis han ikke vil holde dig i hånden, ikke har lyst til at kysse dig og måske slet ikke røre dig, når I er ude i det offentlige rum - så er det måske et varsel om, at han ikke vil vise omverden, at I to er sammen.

 

Læs også: 6 ting manden tænker, når han tager dig bagfra

6. Han vil kun se dig om aftenen

Kan du se et mønster i, at han gerne vil komme forbi efter aftensmad og sove hos dig - men ikke vil ses med dig lørdag formiddag eller blive hængende efter en overnatning - så er han nok mere interesseret i at dele din seng end adresse og økonomi. Hvis han kun vil ses hjemme hos en af jer og aldrig ude, kan det også være et ildevarslende tegn.

7. Når han kysser dig, er det uden følelser

Et kys kan afsløre mere, end man lige tænker over. Der er for eksempel tantekysset, det liderlige kys og det kys, hvor du kan mærke, at der ligger følelser bag. Tænk over det næste gang, han kysser dig. Det ene udelukker selvfølgelig ikke det andet - men hvis der aldrig ligger følelser bag jeres intimitet, så er de der måske ganske enkelt ikke.

 

 

 

 

Dagens Gossip