8 ting som kvinder er nervøse for at bede om i sengen

Foto: Shutterstock

"Skat, jeg har tænkt på noget..." Det er ikke altid lige let at få det sagt!

Det er muligt, at du er sikkerheden selv i sengen.

At din partner ved præcis, hvad du vil have, og at I kan snakke om ALT i soveværelset. I så fald; tillykke. Det er nemlig langt fra alle kvinder, der har det ligeså let som dig.

For selvom sex er noget af det mest almindelige og naturlige her i verden, så er det alligevel utrolig svært at få talt ud om for mange kvinder.

Sex er nemlig følelser og ved at rette, ændre eller korrigere på sin partner - og dermed på den måde hvorpå han agerer i soveværelset - så risikerer man måske at såre ham. Det er i hvert fald den følelses, som mange kvinder går rundt med.

Derudover er der også mange ting, som kan være pinlige at snakke om i forbindelse med sex. Både for dig og for din partner, selvom I er voksne mennekser.

Inspireret af en tilsvarende liste fra Maxim kortlægger vi derfor syv ting, som mange kvinder desværre er bange for at bede om i sengen. 

1. Variation, tak!

Kun de færreste kvinder gider at have sex med en mand, der som et støvet urværk kører løs i de samme faste stød i den samme kedelige stilling. En løsning er selvfølgelig, at du selv tager affære og skifter position, men omvendt skal han altså også tage noget ansvar. At prikke ham på skulderen og spørge efter lidt nytænkning er fristende, men så risikerer du måske, at han bliver helt hylet ud af den.

2. Ta' dig nu tid 

Rolig nu – sex foregår ikke på tid, og vi har ikke gang i et rekordforsøg, tænker du måske, mens han flår dine trusser af for efterfølgende at knalde dig som en Duracell-kanin. Sex er ikke et 100 meter løb, men snarere en stafet, og det bliver din partner nødt til at vide. Men ikke alle har lige let ved at få det sagt.

3. Hvad blev der af forspillet?

Fræk, impulsiv og passioneret sex behøver ikke altid et forspil. At han pludselig bare må have dig på køkkenbordet, kan være nok så frækt, men ugen efter, når I ligger i sengen, og tingene foregår i et lidt andet tempo, så må han altså godt stable et forspil på benene. Fra jeres læber har rørt hinanden, til han er klar til at 'parkere bussen' må der gerne gå mere end 30 sekunder, men husker du at fortælle ham det?

4. Brug dine hænder

For rigtig mange mænd bruges hænderne (under sex) frem for alt til støtte sig til madrassen eller til at befamle dine bryster, og for mange kvinder er det skideirriterende. Mandens hænder må nemlig hellere end gerne tage del i glæderne i soveværelset, men ikke alle kvinder kan få sig selv til at fortæller ham, hvor de gerne vil røres.

5. Sæt lyd på

De fleste mænd elsker, når deres partner stønner højt og uregerligt under sex. Det viser nemlig, at hun opnår nydelse, men guess what guys – det samme gør kvinder! For med mindre din mand lyder som en brølabe i brunst, så foretrækker de fleste kvinder ligeledes, at han sætter lyd på og giver udtryk for sin seksuelle glæde. Det kan dog være svært at bede ham om at skrue op for volumen – især hvis du også selv er en stille elsker.

Læs også

8 ting som mænd ikke tør bede om i sengen

6. Vask dig

Personlig hygiejne er som begrebet antyder – personligt. Det betyder både, at vores opfattelser af, hvad der er renligt, varierer, ligsom det betyder, at vi let kan såre andre, hvis vi antyder, at vi ikke finder dem renlige og dermed heller ikke tiltrækkende. Af samme grund kan der være svært for mange kvinder at bede deres partner om tage et bad, børste tænder, barbere sig eller på anden måder soigneret sig, så du har lyst til ham.

7. Pisk mig, bind mig, dominér mig! 

På trods af at Fifty Shades of Grey-universet efterhånden har vist de fleste mænd, at også kvinder kan være frække, forbudte og eventyrlystne i sengen, så hersker der stadig misforståede fordomme om, at det kun er mænd, der har beskidte fantasier. Af samme grund kan det for mange kvinder være vanskeligt at være 100 procent ærlige og fortælle om deres allerinderste drømme og forestillinger. Især hvis de er rigtig 'forbudte'!

8. En orgasme... 

Mange kvinder vil måske ryste på hovedet over dette punkt og mene, at der her er tale om en selvfølge, men sådan forholder det sig desværre ikke for alle kvinder. Især hvis man har fundet sig en ny sexpartner, kan det i starten være vanskeligt for kvinder – både at få en orgasme samt at bede om én.

 

 

 

 

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip