Bryllupsinvitation går viralt: ‘Jeg havde stoppet venskabet’

Foto: Shutterstock.com

Parret havde formentlig ikke regnet med, at deres bryllupsinvitation ville skabe så meget debat, som den gjorde.

Der er mange ting, der skal være styr på før et bryllup.

Hvor skal det holdes henne? Hvad skal vi spise? Skal der være live musik? Der er massevis af ting og sager, der skal tages stilling til.

Derudover er det selvfølgelig også vigtigt at få sendt bryllupsinvitationer ud, så folk ved, at de skal sætte kryds i kalenderen. 

Læs også

Efter sørgelig nyhed: Mette Frederiksen reagerer

En Twitter-bruger ved navnet Mary von Aue har delt et billede af en bryllupsinvitation, som ifølge hende er en ægte invitation til et bryllup. Det skriver News.com. 

Der er et førstehold

Som det fremgår af invitationen er gæsterne delt ind i hold: Et A-hold og et B&C-hold.

Herunder følger en oversættelse af invitationen:

Kære venner og Familie 

Venligst forstå, at vores feststed har en begrænset kapacitet i forhold til antal gæster, vi kan have med til brylluppet. Vi ville ønske, at der var plads til hver og en på vores store dag, men vi er nødsaget til at splitte gæsterne op i grupper, så vi ikke overskrider nogle restriktioner.

Gruppe A: Venligst meld tilbage hurtigst muligt, om I kan deltage eller ej. Vi sætter pris på jeres hurtighed, da vi kan invitere flere gæster, hvis der skulle være ledige pladser.

Gruppe B & C: Venligst hold øje med vores bryllupshjemmeside, om der skulle blive ledige pladser. Hvis du allerede nu ved, at du ikke har mulighed for at deltage, så brug gerne ‘meld fra’-funktionen på hjemmesiden. 

Derudover understreger de, at børn ikke er velkomne, og hvis man som single har forestillet sig at hive en date med, så er det også no-go.

Gæstenlisten kan nemt lede tankerne hen på et fodboldhold, hvor Gruppe A starter på banen, og hvis der skulle ske skader undervejs, så er bænken, gruppe B & C, klar til at træde til.

Foragt og forståelse

På Twitter møder invitationen blandede reaktioner.

Der er både dem, som forstår brudeparrets prioritering, og så er der den anden side, der absolut ikke synes, at invitationen er okay. 

Blandt andet skriver brugeren ‘Nicola’, at invitationen er ‘direkte uhøflig’

“Jeg kan se, at der er folk herinde, der forsvarer med, at ‘det er pandemi-planlægning’. Nej. Der er meget høfligere måder at gøre dette på. Du fortæller ikke folk, at de ikke er ligeså vigtige. Jeg ville have sagt nej og stoppet venskabet, hvis jeg havde modtaget sådan en invitation.”

Men der er også andre, der har forståelse for brudeparrets måde at håndtere et bryllup midt i en corona-tid.

“Alle, der skriver disse kommentarer, er tydeligvis sure, men det ser ud til, at stedet har bedt dem om at skære ned på antallet af gæster på grund af corona. Jeg dømmer dem ikke, for der er ikke nogen let måde at sige til folk: ‘hey, du er ikke inviteret alligevel’,” skriver brugeren ‘#KobeForever’ på Twitter.

Set i lyset af corona, hvad tænker du så om den her type invitation.

Er det okay? Eller burde de have håndteret situationen på en anden måde? 

Læs også

Nu er der nyt om Prins Joachim

 

 

 

 

Dagens Gossip