Chokerende video: Baby i autostol falder ud af bil i fart, mens moderen blot kører videre

En meget bizar episode er fundet sted i Minnesota, hvor et spædbarn i en autostol faldt ud af en kørende bil. Billisten stoppede dog ikke op, men fortsatte med at køre.

Man skulle tro, at hvis et spædbarn pludselig falder ud af en kørende bil, så ville vedkommende der kørte bilen stoppe op med det samme. Det var dog ikke tilfældet i denne bizarre video, der er blevet filmet i byen Mankanto i Minnesota.

En person kommer kørende med lidt under 50 kilometer i timen, og har tilfældigvis sit forrudekamera i brug. Da den forankørende biler skal dreje på vejen, ser man pludselig, at bagdøren åbner sig og ud flyver et spædbarn i en autostol.

Det var så her, at man kunne forestille sig, at vedkommende der kørte bilen, ville stoppe op og køre tilbage efter sit barn, men personen forsatte bare stille og roligt videre, mens man kunne se, at den åbne dør langsomt bliver lukket.

Den opmærksomme bilist der filmer hændelsen, stopper op med det samme og tilser barnet, mens biler i den modsatte retning stopper op for at hjælpe til.

Hvis jeg ikke havde set det, havde jeg aldrig troet på det

Manden der kørte i bilen bag ved, hedder Chad Mock, og i et opslag på Facebook fortæller han, at han havde haft svært ved at tro på det, hvis ikke han havde set det med sine egne øjne.

”Hvis det ikke var sket lige foran mig, så ville jeg aldrig have troet på det. Barnet var OK,” fortæller han i opslaget.

Selvom det ikke umiddelbart ser ud til, at den forankørende bil vender om for at se til det manglende barn, så fortæller Chad Mock, at forældre vendte tilbage kort efter.

”Forældrene kom tilbage. Ambulancefolk og politiet så ligeledes til barnet,” fortæller han.

Myndighederne i Mankato har også undersøgt situationen, og de fortæller, hvordan det pludselig kunne gå til, at barnet faldt ud.

”Barnet var spændt sikkert fast til autostolen, men autostolen var ikke spændt fast,” myndighederne har ligeledes bedt om, at forældrene bliver anmeldt for at bringe barnet i fare og for ikke at spænde barnet ordentligt fast.

Du kan se videoen her

 

Folk tror det var bevidst

Mens myndighederne i Mankato kunne fortælle, at barnets sæde ikke var spændt fast, så havde de ingen forklaring på, hvorfor at bildøren åbnede sig.

Folk der har set videoen på Youtube, mener dog, at det var en bevidst handling fra forældrene.

Brugeren Intro Virgo skriver: ”Det var helt klart bevidst. Jeg håber de bliver anmeldt. Hun STOPPEDE ved et grønt lys, og kørte derefter videre, mens nogen lukker døren. Du kan tydeligt se, at døren ikke lukkes på grund af bilens bevægelser. Det er frygteligt”

En anden bruger undrer sig også, og mener, at føreren hurtigt burde have været bevidst om, at døren var åben.

”Det virker gustent. Døren var åben, og siden slutningen af 1960erne, er de fleste biler installeret med et system der gør, at føreren af bilen kan se, når døren er åben,”

 

Læs også

Bizar video: 33-årig slikker på fremmeds dørtelefon i flere timer

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip