Dyrlæge advarer: Katte er ikke skabt til minusgrader

Skrevet af Morten Larsen

16/01/2016

Dagens topnyheder

I disse dage ligger temperaturen omkring og under frysepunktet, og du tænker sikkert, at sådan noget utaknemmeligt vintervejr ikke burde være en hindring for en rask spadseretur på fire ben, hvis man bare er dækket af en tykt lag vinterpels.

Mange mennesker tror, at katte sagtens kan klare sig uden problemer i kulden, men der er grund til at være opmærksom på vejret, forklarer en norsk dyrlæge.

Det drejer sig om Lars Strømmen, der opfordrer katteejere til at tænke sig om en ekstra gang, før de lukker deres ven med knurhår ud i vinterkulden.

- Som vejrer er nu, er det ikke klogt at lade katten være ude i længere tid, siger Lars Strømmen til Adressa

Han fortsætter:

- Katten er oprindeligt fra Middelhavet og Afrika, og de er ikke skabt til den iskolde vinter, siger dyrlægen.

Læs også: Røg skader kæledyr: Katte slikker nikotin ind i kroppen

Han forklarer, at man bør være påpasselig med at slippe det lille rovdyr ud, hvis termometret er nede på omkring 8-10 frostgrader.

Selvom katten har en god vinterpels, så er det vigtigt, at den har et tørt og varmt sted at søge ly i det fri, da den ellers nemt kan få forfrysninger og andre problemer.

- De mest almindelige farer er hypotermi (nedkøling, red.), urinvejsinfektion og forfrysninger på poterne, siger Lars Strømmen.

Som katteejer bør man sørge for, at dyret har mulighed for at drikke vand ude i det fri, og samtidig skal man sikre sig, at vandet ikke fryser til is i den udendørs vandskål.

Man bør i den forbindelse undgå en skål af metal, da dyret kan få skader på tungen ved at slikke på nedkølet metal. 

Samtidig har katten brug for mere foder, når det er koldt i vejret.

Hvis katten er kold, så tag den ind og giv den langsomt varmen. Pak den ind i et tæppe eller håndklæde,og  sørg for pelsen bliver tør, lyder endnu et tip fra dyrlægen.

Han forklarer, at vejsalt er skadeligt for poterne, og derfor kan man med fordel vaske bentøjet på dyret, når en cool kat træder ind ad døren, efter en kold tur i det fri.

Følg Dagens Katte for flere lignende artikler: