11-årige Niclas forsvandt på vej til skole: Nu har politiet fundet ham

Skrevet af Ane Sørensen

13/01/2018
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Torsdag morgen forsvandt 11-årige Niclas Jensen på vej til skole i Viborg. Nu oplyser politiet, at han er fundet i god behold.

Mest læste i dag

Torsdag aften efterlyste Midt- og Vestjyllands Politi 11-årige Niclas Jensen, som ikke var set siden torsdag morgen.

Senere på aftenen fandt politiet Niclas Jensen i god behold og takkede for de mange henvendelser i sagen om den forsvundne dreng.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Niclas Jensen forlod sin bopæl i Birgittelyst ved Viborg torsdag morgen for at cykle til Hald Ege Skole, hvorefter han først blev fundet igen sent torsdag aften.

Politiet oplyste, at den unge dreng ikke havde været i skole eller kontaktet sine forældre eller kammerater. 

Ifølge Ekstra Bladet havde der været en kontrovers i hjemmet aftenen før, Niclas Jensen forsvandt:

- Drengen er anbragt frivilligt hos en plejefamilie. Her havde man en kontrovers i aftes. Til morgen da han cyklede af sted til skole, kørte han ikke ned til det sted, hvor han plejer, for at mødes med to kammerater. Han har ikke en telefon med sig, og han er ikke på de sociale medier. Så det er lidt op ad bakke, udtalte Jens Claumarch, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Politiet skulle tjekke morgentrafikken: Men så opdagede de et helt andet problem