13-årig dreng finder mystisk genstand på boldbane nær Køge - kort efter går det helt galt

Skrevet af Marie Vang

28/11/2017
To drenge fandt hvide genstande på boldbanen. Kort efter eksploderede den ene.
To drenge fandt hvide genstande på boldbanen. Kort efter eksploderede den ene.
En 13-årig dreng blev i går, mandag, såret efter et kanonslag sprang i hænderne på ham.

Dagens topnyheder

Drengen fandt sammen med sin kammerat nogle hvide genstande på boldbanen ved Bjæverskov skole nær Køge.

De to drenge går i syvende klasse, og gik i pausen en tur på boldbanen.

Nysgerrigt samlede drengene genstandende op, hvorefter den ene eksploderede i hænderne på den 13-årige teenager:

- Ved en høj for enden af boldbanerne finder de nogle kantede hvide genstande, som de gerne vil kigge nærmere på. Det er ikke noget, som de hverken på afstand eller tættere på forbinder med fyrværkeri. Men da den 13-årige dreng knæler med og tager fat i genstanden, eksploderer den lige op i hovedet og fingerene på ham, siger Martin Bjerregaard, pressetalsmand hos Midt- og Vestsjællands Politi til Dagbladet Køge.

Politiet undersøger nu, hvad det præcist var, der eksploderede og om drengene selv medbragte det farlige fyrværkeri, eller om det, som drengene forklarede, allerede lå på boldbanen:

- De fastholder, at det er noget, der er henkastet i området. Vi har fundet nogle rester derude svarende til det, de beskrev, og vi går ud fra, at det er fyrværkeri. Men vi har taget stumperne med ind for at få den undersøgt nærmere. Set fra en politimæssig vinkel er der en væsentlig forskel på, om det er drengene selv, som har haft noget med, eller om det er nogle andre personer, som har anbragt fyrværkeriet der, siger Martin Bjerregaard fortsat.

Drengen blev hurtigt efter eksplosionen fragtet til Rigshospitalet. Den seneste melding er, at han har fået forbrændinger i ansigtet og på hænderne af mindre alvorlig karakter. Øjnenes tilstand er fortsat uafklaret.

Læs også: Mor forsøgte at stoppe sin datters mobning: Nu risikerer hun selv fem års fængsel