Har du også undret dig? Derfor vågner du altid, lige før dit vækkeur ringer

Skrevet af Nils Würtzenfeld

28/11/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvordan kan det være, at du slår øjnene op lige før dit vækkeur ringet?

Dagens topnyheder

Du kender det alt for godt. Du vågner af dig selv og kigger søvnigt på uret i håb om, at du forhåbentlig kan sove en time eller to endnu.

Men nej - dit vækkeur ringer om ganske få minutter, og dermed kan du enten stå op før planlagt eller ligge og ærgre dig over, at din søvn er blevet afbrudt før tid.

Men hvordan kan det egentlig være, at du ofte vågner lige før, dit vækkeur river dig ud af søvnen? Det spørgsmål stiller Independent.

Svaret skal findes indeni os selv og i det ‘indre 24-timers ur’, som vi alle ubevidst slæber rundt på.

For selvom du muligvis ikke aner, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur i nærheden, så har din underbevidsthed alligevel en skræmmende præcis idé om, hvilken tid på dagen det er.

Vores indre ur styres nemlig af en lille gruppe nerveceller, en såkaldt kerne, som ligger dybt inde i den forreste del af mellemhjernen og kaldes den suprachiasmatiske kerne.

Den er via nervebaner forbundet med både synsnerven og nethinden, hvilket gør, at den modtager information om, hvor meget lys, der er i vores omgivelser. 

På den måde bliver vores krop hele tiden mindet om, hvilket tidspunkt på dagen det er, og da kroppen hver morgen registrerer, hvornår vi gerne vil op, begynder den automatisk at vække sig selv, før uret gør det.

En anden rytme kan også være, at du altid vågner på stort set det samme tidspunkt hver nat, eller i weekenden vågner tidligt, selvom du kan sove længe.

Derudover bliver din søvncyklus også påvirket af proteinniveauet i din krop, der varierer i løbet af dagen og påvirker dit blodtryk og hjerterytme.

Hvis din krop indarbejder en fast rytme, vil dette proteinniveauet nemlig stige automatisk, når det er ved at være tid til, at du skal op, hvilket kan vække dig automatisk.

Læs også: Danielle bestiller røde bukser på nettet - men noget er helt galt, da hun tager dem på