18-årig kom ind på Borgerservice for at få nyt kørekort: Da medarbejderen kiggede på kortet, blev politiet straks kontaktet

Skrevet af Ninna Andreasen

18/03/2017
Papirerne skal være i orden, når man sætter sig bag rattet. Derfor kom en ung mand ind på Borgerservice i Sorø for at få et nyt kort, da det gamle var helt ramponeret. Men da medarbejderen kiggede på kørekortet, voksede mistanken. Så fik de fat i politiet.

Mest læste i dag

Torsdag klokken 10 kom en 18-årig mand ind på Borgerservice i Sorø. Med sig havde han et noget ramponeret kørekort, som han gerne ville have byttet ud med et nyt.

Men i stedet for et nyt kort, fik den unge mand en sigtelse med hjem. Det skriver sn.dk.

Den unge mand viste kortet til en medarbejder i Borgerservice. Vedkommende kunne hurtigt se, at der var noget helt galt med det. Politiet har til huse i de samme bygninger, så en betjent blev kontaktet.

Betjenten kunne hurtigt konstatere, at den 18-årige ikke havde ren mel i posen. Det var nemlig oprindeligt et knallertkørekort og altså ikke til bil. Det havde fået klistret nogle tal på, så det så ud til også at gælde til biler.

Derfor blev den unge mand sigtet for dokumentfalsk. Han måtte forlade stedet med røde ører.

Strafferammen for dokumentfalsk spænder fra en bøde op til to års fængsel.