24-årig ville røve kvindelig buschauffør: 'Giv mig dine penge, fede so'

Skrevet af Kristine Bugbee

30/03/2018
Ubehageligt røveriforsøg i Aarhus.
Ubehageligt røveriforsøg i Aarhus.
En 24-årig passager forsøgte at røve en bus i Aarhus forleden. Men den kvindelige buschauffør reagerede iskoldt.

Dagens topnyheder

En kvindelig buschuffør anmeldte torsdag omkring klokken 11.30, at hun var blevet forsøgt røvet af en 24-årig mandlig passager.

Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Episoden fandt sted ved Harald Jensens Plads i Aarhus, da den unge mand pludselig henvendte sig til buschaufføren med en ubehagelig besked i et forsøg på at få nogle hurtige kontanter i hånden:

- Giv mig dine penge, fede so, råbte den 24-årige mand og forventede formentlig, at chaufføren derefter i panik ville stikke ham alle sine mønter og sedler.

Men det gjorde hun ikke. Iskoldt smed den kvindelige buschauffør blot den unge mand ud af bussen og anmeldte røveriforsøget til politiet.

Det var dog ikke nødvendigt for Østjyllands Politi at iværksætte den helt store efterforskning, da den 24-årige mand selv mødte op på politistationen kort tid efter og erkendte, at han havde forsøgt at begå røveri i bussen.

Han angrede sin ugerning og ville derfor melde sig selv.

Manden blev sigtet for forsøg på røveri.

Mand får uanmeldt besøg, mens han sidder på toilettet: Får et højst overraskende spørgsmål