Forside Udland Ingen havde set det komme: Her er det blevet billigere...

Ingen havde set det komme: Her er det blevet billigere at køre på benzin end el

fueling car, charging car, benzin, el
Shutterstock.com

Mange bilister vil næppe tro deres egne øjne, når de ser de nye beregninger.

I årevis har elbilen været det oplagte valg for bilister, der ville spare penge på de daglige køreture.

Derfor vil den seneste udvikling komme som en overraskelse for mange.

Et nyt regnestykke viser nemlig, at benzinbiler flere steder nu er blevet billigere i drift end elbiler, når der tankes eller lades på farten.

Udviklingen skyldes en usædvanlig kombination af faldende brændstofpriser og fortsat høje priser på offentlig opladning.

Det er situationen i både Norge og Sverige, hvor nye beregninger viser, at benzinbiler i øjeblikket har overtaget den økonomiske fordel.

Benzin er billigst

Ifølge norske NRK og svenske SVT er benzinpriserne faldet markant, efter at myndighederne har indført afgifts- og skattelempelser som følge af den oliekrise, der er opstået i kølvandet på konflikten mellem USA og Iran.

Begge medier har sammenlignet prisen på benzin med omkostningen ved at lade en elbil på offentlige ladestandere.

På baggrund af bilernes gennemsnitlige rækkevidde har de beregnet, hvad det koster at køre én mil svarende til ti kilometer.

Resultatet overrasker.

I Norge koster det omkring 10,20 norske kroner pr. mil i en benzinbil, mens en elbil koster cirka 10,80 norske kroner pr. mil ved offentlig opladning.

I Sverige er forskellen endnu tydeligere. Her koster en benzinbil omkring 9 svenske kroner pr. mil mod cirka 10,80 svenske kroner for en elbil.

Det skriver BT.

Hjemme er el stadig billigst

Den opsigtsvækkende udvikling betyder dog ikke, at elbilen generelt er blevet dyrere end benzinbilen.

Beregningerne gælder udelukkende offentlig opladning.

Bilister, der kan lade hjemme, har fortsat en væsentlig økonomisk fordel, da strømmen typisk er langt billigere end ved offentlige ladestandere.

Danmark skiller sig ud

Udviklingen har heller ikke ramt Danmark.

Herhjemme har regeringen ikke indført tilsvarende afgifts- eller skattelempelser på benzin, selv om oliepriserne har været påvirket af uroen i Mellemøsten.

Derfor er regnestykket fortsat et andet for danske bilister, end det er hos vores nordiske naboer, hvor benzin lige nu overraskende er blevet det billigste valg, når bilen skal fyldes op på farten.

Ads by MGDK