5-årig dreng fundet død på gaden kun iført undertøj og strømper

Skrevet af Nils Würtzenfeld

08/02/2017
Foto: Twittter/La Voix du Nord
Foto: Twittter/La Voix du Nord
En kun femårig fransk dreng er fundet død. Angiveligt på grund af en ondskabsfuld straf udtænkt af hans stedfar.

Mest læste i dag

Søndag gjorde et franske par en frygtelig trist opdagelse, da de fandt en femårig livløs dreng ved en kanal nær den franske by St. Omer. 

Den lille drengs næse var brækket, og han var kun iført undertøj og strømper. Han blev fundet i kulden nær sit hjem i Aire-sur-la-Lys. Det skriver Daily Mail blandt flere.

Den lille dreng, der er blevet identificeret som Yanis Notre Ange, menes at være død af et hjertestop.

Efterfølgende er drengens 22-årige mor og 30-årige stedfar blevet anholdt. Det er politiets teori, at drengen blev straffet af stedfaderen for at tisse i sengen.

Anklageren i sagen hævder, at femårige Yanis som straf for det natlige tisseri blev tvunget til at løbe flere kilometer om natten i den bidende kulde kun iført sine underbukser og strømper langs kanalen.

Ifølge franske medier kørte stedfaderen på cykel ved siden af sin stedsøn, som blev tvunget til at løbe. 

Yanis blev kun 5 år.

- Et femårigt barn er død under mistænkelige omstændigheder ud fra de oplysninger, vi har modtaget. Den medicinske dødsårsag er dog endnu ikke fastslagt, lyder det fra fransk politi, der altså mistænker moderen og stedfaderen for at stå bag den ubegribelige forbrydelse.

- De mistænkelige omstændigheder omkring hans død har medvirket til, at vi har anholdt forældrene, da vi mistænker dem for at havde stået bag den vold, der har ført til dødsfaldet, lyder det.

Yanis blev fundet af et tilfældigt par nær en kanal. Han var kun iført undertøj og strømper.

Nu skal undersøgelser fastslå, om drengen døde af kulde eller på grund af fysisk mishandling forårsaget af forældrene. Undersøgelser har vist, at drengen blev mishandlet før sin død, men det er endnu uklart, om det var volden, der slog ham ihjel.