Den folkekære sanger deler ærligt ud af erfaringerne.
Lige nu læser andre
Efter mere end seks årtier på den danske musikscene er det snart slut for Keld Heick.
Senere i februar fylder den folkekære musiker 80 år, og allerede den 6. februar spiller han sin allersidste koncert sammen med hustruen og musikpartneren Hilda Heick.
Selvom det markerer afslutningen på en lang og markant karriere, er beslutningen ikke præget af vemod alene. Tværtimod ser ægteparret frem til et liv med mere frihed, efter mange år hvor kalenderen har været styret af koncerter og forpligtelser.
“Vi glæder os. For vi har aldrig haft nogen frihed. Vi har altid været bundet af jobs,” fortæller Keld Heick i et interview med Faglige Seniorers nyhedsbrev.
En karriere med både medvind og modstand
Der hersker næppe tvivl om Keld Heicks betydning for dansk popmusik.
Læs også
Derfor markerer DR også karrierestoppet med portrætprogrammet Keld Heick – Kongen af dansk pop, som sendes senere i februar. Det oplyser DR i en pressemeddelelse.
Programmet tegner ifølge kanalen et personligt portræt af musikeren, der gennem årene har oplevet både stor folkelig opbakning og markant kritik.
Keld Heick håber selv, at seerne får indblik i hele spektret af hans karriere – også de mindre flatterende kapitler.
Ifølge DR har Keld Heick gennem tiden både været elsket og udskældt for sine sange, som af nogle er blevet affejet som letbenede og lalleglade. Kritikken har dog aldrig fået ham til at tvivle på sin egen plads i musikken.
Ingen dans på roser
Keld Heick lægger ikke skjul på, at modstanden har været en del af prisen for en lang karriere i rampelyset. Han accepterer, at smag deler vandene, og at ikke alle har set hans musik som relevant eller tidssvarende.
Læs også
“Det er jo ikke en dans på roser hele vejen igennem. Det er det bestemt ikke,” siger han.
Netop den balance mellem succes og skepsis er et af de temaer, som portrætprogrammet dykker ned i.
Keld Heick – Kongen af dansk pop får premiere på DRTV lørdag den 14. februar klokken 6.00 og sendes på DR1 søndag den 15. februar klokken 20.00.