62-årig mand fra Vordingborg drak 14-årig pige fuld og voldtog hende med dildo

Skrevet af Emil Ryttergaard

21/03/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 14-årig pige gennemlevede et sandt mareridt, da en ældre mand drak hende fuld og krænkede hende seksuelt.

Dagens topnyheder

Det skulle blot have været en helt almindelig fotosession, hvor en 14-årig pige fra Horsens skulle have taget nogle flotte billeder af sig selv. 

Men fotografen havde helt andre planer i tankerne. Den 62-årige mand drak i stedet pigen fuld og forgreb sig på hende, hvilket nu udløser et års ubetinget fængsel, skriver Sjællandske

Overgrebet skete i september 2015, efter at den 14-årige havde sms’et med fotografen i en periode, inden hun til sidst tog med ham hjem til hans bopæl i Vordingborg.

Under køreturen fortalte manden, at han ville betale pigen for, at hun slikkede hans penis, mens han også fortalte, at han købte sexlegetøj til sine modeller. 

Da de to ankom til mandens adresse i Vordingborg, kom der for alvor alkohol på bordet, og selvom manden også tog nogle billeder, så fik manden samtidig den unge pige til at drikke mere, end hun kunne tåle. 

Hun kastede op i den 62-årige fotografs seng, hvor hun havde lagt sig i løbet af aftenen. Men det var først nu, at mareridtet rigtigt begyndte for pigen. Manden havde fuldbyrdet samleje med hende og førte efterfølgende en guldfarvet dildo i pigens skede og udførte samlejebevægelser. 

Pigen blev hos den 62-årige mand indtil klokken 11 næste dag, hvorefter hun anmeldte sagen til politiet. 

Nu er dommen faldet, og manden er ikke blevet dømt for voldtægt.

I stedet er han er blevet idømt et års ubetinget fængsel for et 'andet seksuelt forhold end samleje', herunder blufærdighedskrænkelse, da han gav pigen det upassende tilbud i bilen.  

Den lange ventetid skyldes, at sagen har været forbi statsadvokaten, og at detaljerne i sagen har været usikre. 

- Han fik et års ubetinget fængsel for at have haft ‘andet seksuelt forhold end samleje’ med pigen, siger senioranklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Anne Marie Fink til Sjællandske.
 
Desuden er han blevet frakendt retten til at arbejde med børn i både sin fritid og som erhverv. 

Manden ankede dommen på stedet.