71-årige kvinde myrdet i Aalborg: Politiet modtog usædvanligt opkald i nat

Skrevet af Kasper Rasmussen

03/11/2017
En 73-årig mand dræbte i nat sin 71-årige kone med knivstik på deres fælles bopæl i Aalborg
En 73-årig mand dræbte i nat sin 71-årige kone med knivstik på deres fælles bopæl i Aalborg
Nordjyllands Politi modtog natten til fredag et opkald fra en 73-årig mand, der havde knivdræbt sin kone.

Dagens topnyheder

En 73-årig mand dræbte i nat sin 71-årige kone med knivstik på deres fælles bopæl på Lyngholmsvej i Aalborg.

Efter forbrydelsen ringede manden selv til politiet, der kort efter ankom til gerningsstedet.

Nordjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 01:12, men da politiet ankom til stedet, lå kvinden livløs og blev efterfølgende erklæret død af en læge på stedet.

Den 73-årige blev anholdt på bopælen og sigtet for drab. De pårørende er underrettet, og sagen betragtes som en familietragedie.

Forventningen er, at manden senere fredag vil blive stillet for en dommer med henblik på varetægtsfængsling.

Tidligt fredag morgen siger en nabo til parret i Aalborg, at han er dybt chokeret.

- Der har intet været at mærke på dem. Manden var dog blevet noget svagere på det sidste. Han gik meget langsomt. Men hustruen var sød til at lave de praktiske ting. Hun har lige malet og sat huset i stand, siger naboen, der bor fire huse fra parret, siger Daniel Berelejis til Ekstra Bladet.

Kun for de rige: Patienter skal selv betale for deres medicinske cannabis