Forside Udland Donald Trump overrasker alt og alle: Du gætter aldrig hvor...

Donald Trump overrasker alt og alle: Du gætter aldrig hvor mange penge, han gav sine ansatte i julegave

Donald Trump
Lucas Parker / Shutterstock

Fire ansatte omkring præsidenten modtog kontante julegaver fra Trump, og for tre af dem var der tale om beløb, der langt overstiger den traditionelle julekurv.

Når julen nærmer sig, vælger mange chefer at takke deres medarbejdere for årets indsats med en gave.

Det kan være alt fra vin og chokolade til et gavekort, men USA’s præsident Donald Trump valgte sidste år en noget mere opsigtsvækkende løsning.

Fire ansatte omkring præsidenten modtog nemlig kontante julegaver fra Trump, og for tre af dem var der tale om beløb, der langt overstiger den traditionelle julekurv.

Nye økonomiske oplysninger fra den amerikanske administration viser, at tre medarbejdere hver fik 45.000 dollar i julegave.

Det svarer til omkring 290.000 danske kroner.

En fjerde medarbejder modtog 20.000 dollar, hvilket svarer til cirka 130.000 kroner.

Det skriver mediet The Guardian.

Tre fik omkring 290.000 kroner

Blandt modtagerne af den største julegave var Trumps personlige assistent Natalie Harp.

Også kommunikationsrådgiver Margo Martin og Chamberlain Harris, der er vicechef for aktiviteterne omkring Det Ovale Kontor, modtog hver 45.000 dollar.

Walt Nauta, der er chef for aktiviteterne omkring Det Ovale Kontor, fik 20.000 dollar.

Gaverne fremgår af medarbejdernes årlige økonomiske indberetninger, som administrationen offentliggjorde i sidste uge.

Til sammenligning tjener Harp, Martin og Harris hver 150.000 dollar om året, mens Nauta har en årsløn på 175.000 dollar.

Har gjort det gennem flere år

Ifølge en embedsmand fra Det Hvide Hus er det ikke usædvanligt, at Trump giver gaver til mennesker tæt på sig.

Embedsmanden fortæller til Associated Press, at Trump gennem længere tid har haft for vane at give julegaver til personer i sin omgangskreds.

Det har både været tilfældet med medarbejdere og rådgivere i hans politiske karriere og tidligere i hans tid i det private erhvervsliv.

Det fremgår ikke, om andre medarbejdere også modtog kontante julegaver fra præsidenten.

Det Hvide Hus understreger samtidig, at pengene ikke var knyttet til medarbejdernes officielle arbejdsopgaver.

Ifølge administrationen er gaverne derfor tilladt inden for de relevante juridiske og etiske regler.

Ads by MGDK