Fire mænd forsvinder sporløst en efter en: En bilannonce leder politiet til den uhyggelige sandhed

Skrevet af Emil Ryttergaard

13/07/2017
På kun 48 timer forsvandt flere unge mænd i den amerikanske stat Pennsylvania. Men nu har politiet gjort et makabert fund i sagen.

Dagens topnyheder

Det skete lige pludselig og uden advarsel. 

På kun 48 timer forsvandt fire unge mænd som dug fra solen. Det begyndte onsdag, hvor 19-årige Jimi Tar Patrick aldrig mødte op om i torsdags, og 18-årige Dean Finocchiaro blev sidst set fredag aften. 

Da det blev lørdag, mødte hverken Mark Sturgis på 22 år eller Tom Meo på 21 år ind på deres arbejde, og det fik politiet til at slå alarm og indlede en stor menneskejagt efter de fire unge mænd i staten.

Det skriver Dagbladet.  

Eftersøgningen har stået på nat og dag, hvor politiet har gennemsøgt området omkring Buck County, hvor de fire unge mænd stammer fra, imens amerikanske nyhedsstationer har fulgt sagen intenst de seneste dage.

Men i nat, har det lokale politi gjort en makaber opdagelse på et landområde og anholdte en 18-årig mand, der er mistænkt i sagen. 

TILBUD: Prøv spillet Gold Rush og få 200 kroner ved oprettelse - klik her

Anklager i sagen, Matthew Weintraub viser her billeder af de fire savnede unge mænd. Foto: Polfoto

På forældrenes landområde fandt politiet nemlig en fire meter dyb grav ved hjælp af specialtrænede hunde, der kunne registrere, at der under jorden befandt sig et nedgravet lig, og politiet kan nu bekræfte, at der er tale om den 18-årige Dean Finocchiaro. 

I den fire meter dybe grav fandt politiet liget af den 18-årige Dean Finocchiaro. Foto: Polfoto 

Inden de fandt liget af den unge mand, havde de tidligere dagen før anholdt en 20-årig mand, der havde forsøgt at sælge en af de savnedes bil, dagen efter han forsvandt, hvilket ledte politiet på sporet.

Det fik politiet til at undersøge det afsides liggende landbrugsejendom, som mandens forældre ejer. 

I mandags blev den mistænkte mand første gang anholdt for en anden forseelse, hvor drengens far måtte betale 850.000 kroner, for at få sønnen ud af fængslet. Efter politiets seneste mistanke er kautionen steget til i underkanten af 40 millioner kroner. 

Den 20-årige mand havde forsøgt at sælge Tom Meos Nissan Maxima fra 1996, og da politiet gennemgik bilen, kunne de finde hans livsvigtige medicin i bilen. 

Ifølge forældrene til den forsvundne Tom Meo, så ville den unge mand aldrig have rejst nogen steder uden sin medicin. 

Se selv det seneste om den makabre nyhedshistorie her: