Håndværker advarer: Så let er det at bryde ind i dit hjem - med en smørkniv

Skrevet af Ninna Andreasen

14/04/2017
Mange ved desværre ikke, hvor enkelt det er at undgå.

Dagens topnyheder

Det tager blot få sekunder at bryde ind ad en dør, hvis man har glemt at løfte håndtaget.

Sådan lyder advarslen fra den britiske håndværker Tommy House, der har delt en video på Facebook for at advare folk.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Med en simpel smørkniv viser han, hvordan indbrudstyve kan få låsen op på rekordtid.

- Jeg er en lokal håndværker i området, og indbrud er meget almindeligt. Husk altid at dobbeltlåse dine upvc-døre og dreje nøglen. Så nemt kan de komme ind i dit hjem, skriver han til videoen.

Flere Facebook-brugere er glade for, at håndværkeren gør opmærksom på problemet.

- Det skete for os, mens vi sov ovenpå. Intet mere skræmmende end at høre folk gå rundt nedenunder midt om natten, skriver Ruth Taylor.

Indbrudsmetoden kan bruges til såkaldte upvc-døre, som herhjemme mest er udbredt at bruge til terrasser og altaner. Det er nemt at gøre det mere besværligt for tyvene at komme ind, men mange glemmer det desværre.

Ved at hive håndtaget opad, mens man låser, sørger man for, at tyvene ikke kan tvinge håndtaget ned udefra, mens de eksempelvis bruger en kniv til at lirke låsen op.

Du kan se, hvordan du bør låse døren i videoen nedenfor.