Kristian opdagede to tyve foran sit hus: Da han så, hvad de havde i hænderne, viste han ingen nåde

Skrevet af Emil Ryttergaard

18/10/2017
Da han kiggede ud af vinduet, kunne han tydeligt se dem. Foto: Kristian Minnhagen/privat
Da han kiggede ud af vinduet, kunne han tydeligt se dem. Foto: Kristian Minnhagen/privat
Svenske Kristian Minnhagen sad og så fjernsyn i sit hjem, da han pludselig opdagede refleksionen af to skikkelser i skærmen, som luskede rundt udenfor. Da han så, hvem det var, løb han straks efter dem.

Mest læste i dag

Kristian Minnhagen sad bare og hyggede sig foran sit tv torsdag eftermiddag i den svenske by Lindsdal. Der var intet usædvanligt ved dagen, men kort efter blev afslapningen afbrudt. 

Pludselig spottede han nemlig to skikkelser, der spejlede sig i fjernsynsskærmen, og da han kiggede ud af vinduet, kunne han tydeligt se dem.

To personer luskede rundt på hans grund i fem-seks minutter, indtil Kristian Minnhagen pludselig så, at de kom gående med en cykel. 

- Jeg kendte ikke nogen af personerne, og jeg gik ud for at se, hvad de lavede, siger Kristian Minnhagen til Aftonbladet.

Han ville råbe ud af bagdøren, at de to personer skulle benytte den offentlige sti i stedet for at krydse hans grund, men så var det, han opdagede, at de to personer var vaskeægte tyveknægte, som var i færd med at stjæle fra ham.

Kristian Minnhagen undrede sig i den grad over, hvad de to personer lavede ved hans grund. Foto: Kristian Minnhagen/privat

Den ene person, en kvinde, kom trækkende med en meget velkendt cykel, for det var nemlig Kristian Minnhagens egen. 

To tyve var på rov efter cykler og forsøgte at stjæle Kristian Minnhagens. Foto: Kristian Minnhagen/privat

- Jeg tænkte, 'hvad fanden laver hun med min cykel', og så sprang jeg ellers bare ud og greb fat i hende, fortæller Kristian Minnhagen til Aftonbladet.

Kvinden forsøgte at undgå at blive fanget og skyndte sig at løbe, men Kristian Minnhagen fik med et fast greb fanget kvinden og slæbt hende ind i huset, mens han med den anden hånd ringede til politiet. 

Hun skreg så højt, at jeg slet ikke kunne høre, hvad de sagde i den anden ende af telefonen, siger Kristin Minnhagen til avisen. 

Politiet kunne derefter anholde cykeltyven, som Kristian Minnhagen holdt godt fast i, indtil betjentene var på stedet. Men oplevelsen sidder alligevel dybt i ham:

- Jeg er totalt rystet over deres frækhed - at de ville stjæle min cykel hjemme hos mig. Jeg køber jo ikke en cykel for, at andre skal køre på den, siger Kristian Minnhagen til Aftonbladet. 

Anne kørte 75 kilometer for at mødes med date i København: 'Tænk at en voksen mand kan opføre sig sådan'