Svensk vicevært fanger kæmpe rotte i det centrale Göteborg

Skrevet af Emil Ryttergaard

13/10/2017
En vicevært kunne ikke tro sine egne øjne, da han så den gigantiske rotte i fælden. Men en ekspert mener, at der er tale om et helt anden type gnaver.

Mest læste i dag

Som vicevært kan man komme ud for lidt af hvert. 

Uanset hvilken ejendom man bestyrer, kan man have sit hyr med at styre både plæneklipperen, vaskemaskinerne i kælderen, toiletterne i gården og selvfølgelig at sikre sig, at der ikke kommer skadedyr ind i ejendommen. 

Det var netop det sidste, som en vicevært i en ejendom i den centrale del af Göteborg i Sverige ville sikre sig, da han tjekkede rottefælderne. 

Der ventede dog et dyr i fælden, der i den grad tog vejret fra viceværten. For i en af fælderne, sad der en krabat af en rotte, som viceværten og de fleste andre mennesker nok aldrig har set magen, skriver Aftonbladet.

Den enorme gnaver har fået stor meget opmærksomhed på de sociale medier, hvor mange nok med gru har forestillet sig så stor en rotte. 

Men faktisk mener rotteeksperten og biologen Jan Jungerstam fra det svenske skadedyrsfirma Anticimex, at der slet ikke er tale om en rotte, men en helt anden type gnaver. 

Her holder den overraskede vicevært den enorme gnaver frem. Foto: privat 

- Jeg tror, at der er tale om en usædvanlig stor mosegris. Hvis man kigger på hovedet, så har den en for afstumpet næse til at være en rotte, lyder det fra rotteeksperten til avisen.

Mosegrise betragtes ikke som skadedyr, og holder normalt til i naturen, hvor den gerne lever under jorden i vådområder.

Mosegrisene har ødelagt mange græsplæner for haveejere gennem tiden, hvor den lille gnaver efterlader en perlerække af jordskud ligesom en muldvarp. Her lever mosegrisen af små rodknolde under eller stauder, som dyret gnaver i nedefra.

Det er et dyr, der er helt normalt at finde i vores natur, og som ikke gør nogen skade på mennesker, lyder vurderingen fra Jan Jungerstam til Aftonbladet.

En normal mosegris vejer normalt 250 til 300 gram og måler mellem 12 til 20 centimeter. 

Eksperten mener, at der er tale om en stor mosegris i stedet for en rotte. Foto: Shutterstock

I så fald har viceværten på billederne fanget et gigantisk eksemplar, der har en noget mere voldsom kampvægt. 

Præcis hvor stor mosegrisen er, melder historien dog ikke noget om, men det forlyder at dyret var så stort, at fælden knap kunne gabe henover kroppen. 

Familie lod dyrlæge aflive 10 år gammel hund: Mor fik et chok seks måneder senere