En mand blev onsdag morgen fundet drivende rundt med ryggen opad i et havnebassin i Løgstør. Det var en forbipasserende, der gjorde det barske syn i i Løgstør i Himmerland.
Redningsfolk fik hurtigt den livløse mand op af vandet, og en redningshelikopter blev tilkaldt. Men mandens liv stod ikke til at redde.
- Redningsfolk på stedet får ham hevet i land, og der bliver tilkaldt en redningshelikopter. Lægen ombord erklærer manden død på stedet, lød det onsdag fra vagtchef ved Nordjyllands Politi Michael Elkjær til TV 2 Nord.
Liget blev efterfølgende bragt til Aalborg Universitetshospital, hvor undersøgelser skulle fastlægge mandens indentitet.
TV 2 Nord skriver, at manden nu er blevet identificeret. Det oplyser vagtcheffen fra Nordjyllands Politi.
Der er tale om en 62-årig mand fra lokalområdet, og de pårørende er blevet underrettet.
De nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet oplyses ikke.
19-årige Hanna fik dødelig kræft - så begyndte venner at undre sig over hendes billeder på Facebook