Mor opdrager den forkerte datter i 30 år, mens hendes biologiske barn opdrages af en morder

Skrevet af webmaster

18/06/2017
To børn blev forbyttet på et russisk hospital og endte op med vidt forskellige opvækster.

Dagens topnyheder

For tre årtier siden fødte den i dag 70-årige Zoya Tuganova datteren Katya. Eller sådan burde det have været.

For den datter, som Zoya fødte, fik navnet Lucia – af en anden mor. Lucia og Katya blev nemlig forbyttet på det russiske hospital, hvor de begge blev født.

Det skriver Mirror.

Zoya var ikke i tvivl om, at der var sket en fejl, da hun fik datteren i armene.

Zoya Tuganova opdragede en pige med hendes mand, som de kaldte Katya

- Da de den næste dag kom ind med barnet, som skulle have mad, kiggede jeg på hendes ansigt, og det var komplet anderledes, siger hun.

Det fortalte hun personalet.

Men i stedet for at undersøge, om Zoyas datter var blevet forbyttet med et andet barn, fortalte personalet, at de kunne sende Zoya til nogle psykiatriske undersøgelser.

Katya Tuganova

Zoya affandt sig med hospitalets ord. Men 30 år senere er sandheden kommet frem.

Efter at have set et tv-program med to børn, der var blevet forbyttet, valgte Zoya og Katya at finde frem til Lucia. De fik lavet en DNA-test, som ikke var i tvivl. De to piger var blevet forbyttet på det russiske hospital 30 år tidligere.

Zoya Tuganova med hendes biologiske datter Lucia og hendes baby

Lucia havde langt fra haft den opvækst, som Zoya havde håbet på – eller selv kunne have givet hende. I sin barndom havde hun været nødt til at tigge for at få mad, fordi hverken hendes ”mor” eller ”far” havde arbejde. Som 13-årig endte hun på et børnehjem, efter moderen var død af et alkoholmisbrug, og faderen var i fængsel for mord.

Zoya og hendes mand har efter afsløringen indledt en retssag, hvor de kræver det, der svarer til lidt mere end 350.000 kroner i erstatning.

Zoya Tuganova på billedet med sin mand, som efterlyste en underspurgte en undersøgelse i 1987

Med fundet af sin biologiske datter kan Zoya glæde sig over at have fire børnebørn. Katya har nemlig en søn, mens Lucia har tre børn.

Det er ikke første gang, at børn er blevet forbyttet på hospitalet.