Mor satte et skjult kamera op i stuen: Fangede babysitteren gøre det utænkelige ved sin 4-årige søn

Skrevet af Ninna Andreasen

26/10/2016
Moderen fik bange anelser, da hun opdagede ændringer i måden, sønnen med Downs syndrom opførte sig på. Hendes frygt viste sig at være velbegrundet.

Mest læste i dag

En kvinde fra Kentucky i USA er blevet sigtet for børnemishandling, efter skjulte optagelser viste, hvad hun gjorde ved den fireårig dreng, Luke, med Downs syndrom.

I videoen, som kan ses ovenfor, ser man hende blandt andet sidde på den lille dreng, mens hun giver ham ble på. Hendes numse dækker hans ansigt.

Derefter ser man hende trække drengen rundt ved fødderne. Ud over Downs syndrom har drengen også en medfødt hjertefejl samt epilepsi. 

Undervejs taler hun virkelig grimt til drengen.

- Din lille lort. Det her er, hvad vi gør. Vi gør det på min måde. Du skal ikke sparke mig, fordi jeg sidder oven på dig, siger hun blandt andet på videoen, som moderen har offentliggjort.

Mor var utryg ved barnepigen
Lukas mor Tiffany Fields satte fredag overvågningskameraet op i sit hjem. Hun havde lagt mærke til, at sønnen havde ændret adfærd.

- Da hun kiggede på videoen, så hun til sit chok, at hendes barn ikke kun blev fysisk, men også verbalt vanrøgtet, siger advokaten Dale Golden, som repræsenterer drengens familie.

Barnepigen har været ansat til at tage sig af drengen siden juni. Nu bliver hun formentlig tiltalt for børnemishandling. Hun nægtede sig tirsdag skyldig i sagen.