Tre unge mænd mistænkt for snedigt tyveri - genkender du nogen af dem?

Skrevet af Kristine Bugbee

20/06/2017
Efterlyst af politiet. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi
Efterlyst af politiet. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi
Midt- og Vestjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere tre unge mænd, som er mistænkt for at have begået et snedigt tyveri i en Meny i Ringkøbing i weekenden.

Dagens topnyheder

Tre mænd efterlyses af politiet for tyveri i et supermarked 18. juni. 

De tre ukendte gerningsmand sneg sig ind på kontoret i Meny i Søndervig, Ringkøbing, klokken 19. Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Her fandt de en bortgemt nøgle til butikkens pengeskabe, hvorfra de stjal kontanterne og forsvandt uset fra stedet, oplyses det.

Det tyveriramte supermarked ligger på Badevej 1, og politiet håber nu, at offentligtheden kan genkende de tre mænd og hjælpe med at opklare sagen:

- Der er fotos fra kontorets overvågning, og såfremt nogen kan genkende de tre gerningsmænd, bedes de kontakte politiet på telefon 114.

Efterlyst for tyveri. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser ikke, hvor stort et beløb det lykkedes for gerningsmændene at slippe afsted med. 

Mor efterlod 4-årig med fremmede i lufthavn - kom aldrig tilbage