Voldsom ulykke i dansk shoppingcenter: Seksårig dreng styrtet mange meter ned

Skrevet af Marie Vang

28/12/2017
En seksårig dreng er bragt til Rigshospitalet efter et voldsomt styrt.
En seksårig dreng er bragt til Rigshospitalet efter et voldsomt styrt.
En seksårig dreng er til eftermiddag styrtet ned fra en rulletrappe i shoppingcenteret Fisketorvet i København.

Dagens topnyheder

- Vi kan sige, at en seksårig dreng er faldet ned ved siden af rulletrappen Fisketorvet. Der er ca. seks meter ned, der hvor han er faldet, oplyser vagtchef Henrik Svejstrup til Ekstra Bladet.

Drengen har fået mast sig igennem en åbning mellem rulletrappen og et værn i shoppingcenteret og derfra styrtet seks meter ned:

- Han har på en eller anden måde presset sig ud ved siden af gelænderet. Det er klart, at den del undersøger vi lige nu, når det har med en rulletrappe at gøre, fortæller Henrik Svejstrup.

Ej øjenvidne til sagen, Finn List, fortæller, at han hørte et højt dunk, hvorefter moderen løber febrilsk ned af trappen.

Han fortæller endvidere, at det var meget dramatisk og at flere begyndte at græde.

Ambulancefolkene kom dog hurtigt til ulykkesstedet.

Uheldet skete ifølge Københavns Politi klokken 15.18. Drengen er nu bragt til traumecentret på Rigshospitalet.

Den seksåriges tilstand er eftersigende stabil.

Læs også: Person død efter påkørsel af tog