Anne-Mette og Jans gamle skab skulle på lossepladsen: Nu er det vurderet til en formue

Skrevet af Sol Stoffregen

01/12/2016
Foto: Peter Klint/Polfoto.
Foto: Peter Klint/Polfoto.
- Jeg tænkte bare, at det var rigtig mange penge - meget mere end vi troede, det var værd, fortæller det nordjyske ægtepar, som nu vil sælge skabet.

Dagens topnyheder

I TV2-programmet ‘Auktionshuset Live’ går det ud på, at danskere sender billeder ind af deres værdier for at få sat pris på sagerne. 

Og man må i den grad sige, at Anne-Mette og Jan Christensen fra Frederiksværk i tirsdags bød ind med et værdifuldt møbel, da de fik deres gamle skab, der er tegnet af Ole Wanscher, vurderet af programmets eksperter fra auktionsfirmaet Bruun Rasmussen. 

Fra start af er de to vurderingseksperter imponeret over skabet, som er lavet af den dygtige snedkermester A. J. Iversen, men da det viser sig, at møblet er lavet af den eftertragtede træsort palisander, bliver prisen skruet gevaldigt i vejret og ender på 30-40.000 kroner, skriver TV2

Det var dette billede Anne-Mette og Jan sendte ind til vurderingsprogrammet. Foto: Privat.

- Jeg tænkte bare, at det var rigtig mange penge - meget mere end jeg troede, det var værd, fortæller skabets ejer Anne-Mette Christensen til TV2.

Det brune skab endte hos Anne-Mette og Jan ved lidt af et tilfælde. Egentlig skulle skabet have være kørt til forbrændingen, da Anne-Mette opdagede det på sit arbejde for 15 år siden.

- Jeg synes, at det var sådan et fint møbel, så jeg spurgte, om jeg ikke måtte få det. Det måtte jeg heldigvis gerne. Det havde stået på direktionsgangen, hvor de brugte det til tobak og alkohol, forklarerAnne-Mette Christensen.

Årsagen til palisander er så populært skyldes, at det er utrolig efterspurgt, og samtidig er træsorten næsten udryddet, lyder forklaringen fra den ene vurderingsekspert, Casper Behrendtzen fra Bruun Rasmussen.

Det nordjyske par har valgt at skabet, som de altså kan få helt op til 40.000 kroner for. Planen er, at de vil købe nye møbler for pengene.