MÅ bare prøves: Domino's lancerer pizza med flydende chokolade

Skrevet af Ane Sørensen

30/06/2017
Lotta-Chocca Foto: Domino's
Lotta-Chocca Foto: Domino's
Den amerikanske pizzakæde Domino's har lanceret en pizza, som nok vil få mange søde tænder til at løbe i vand.

Dagens topnyheder

Hvis du både er vild med pizza og med chokolade, så er den her nyhed måske lige noget for dig. 

Pizzakæden Dominos har nemlig lanceret en helt særlig pizza, som lyder det mundrette og meget passende navn: Lotta-Chocca.

Det skriver britiske Metro.

Pizzaen består af en traditionel Dominos-dej, som er dækket af et tykt lag smeltet mælkechokolade. Chokoladepizzaen indeholder 816 kalorier og det anbefales da også, at man deler den med sine kammerater.

Den søde pizza kan blive din for den nette sum af fem pund (det svarer til omkring 42 danske kroner) og kan købes i butikker og på nettet i Storbritannien.

Desværre er der altså en lille hage - eller en bonus, hvis man ser sådan på det. Du bliver nemlig nødt til at tage til Storbritannien, hvis du vil have fingrene i netop denne søde chokoladesag.

Dominos i Danmark oplyser nemlig til dagens.dk, at den nye chokoladepizza ikke kommer på det danske marked. Her har man allerede en anden dessertpizza - den såkaldte Nutella Calzone.

Den blev lanceret for et par år siden og har ifølge Carsten Falk, som er administrerende direktør for Dominos i Danmark, været en stor succes, hvilket også er blevet bemærket i udlandet:

- De er blevet inspireret af os, fordi det har været en stor succes her. Efter vi har lanceret Nutella Calzonen er en del lande fulgt efter med noget lignende, siger Carsten Falk til dagens.dk.

Nutella Calzone Foto: Domino's

Han har da også et bud på, hvorfor de søde pizzaer er et hit:

- De fleste folk kan jo godt lide Nutella. Men det her er noget, man kan deles om. Man kan dele den med sin kæreste, sine venner eller familien. Og så smager den knaldgodt, siger Carsten Falk.

Fyldet i Nutella Calzonen er - som navnet også antyder - 100 procent Nutella, mens den er drysset med Odense Chokolade. Ligesom Lotta-Chocca er Nutella Calzonens bund lavet af kædens traditionelle pizzadej.

Rebecca fik pikbillede fra fremmed mand – så tog hun den ondeste hævn