Burhan G og Sarah Zobel går fra hinanden: ‘En forfærdelig beslutning’

Skrevet af Ane Sørensen

11/01/2018
Foto: Scanpix (arkivfoto)
Foto: Scanpix (arkivfoto)
Stjerneparret Burhan G og Sarah Zobel har besluttet sig for at gå hvert til sit. Det afslører de begge torsdag eftermiddag.

Mest læste i dag

Det danske kendispar Burhan G og Sarah Zobel har valgt at gå fra hinanden efter fem års forhold.

Det afslører Sarah Zobel torsdag eftermiddag i et opslag på det sociale medie Instagram:

- Det er med sorg i hjertet at meddele jer, at vi (Burhan og jeg) går hvert til sit. Som mange ved, er det en forfærdelig beslutning at skulle træffe. Både for os og i forhold til børn. Vi har fået dejlige Dallas, som vi elsker overalt og altid vil være fælles om. Vi håber på ro og forståelse, lyder det fra Sarah Zobel.

Burhan G har delt præcis det samme opslag på sin profil på det populære medie. 

Burhan G og Sarah Zobel skilt

Sarah Zobel og Burhan G har været sammen siden 2013. De to sprang ud som kærester kort efter, at Sarah Zobel var gået fra den tidligere balletdanser Alexander Kølpin.

Sammen har Alexander Kølpin og Sarah Zobel to børn - datteren Roberta og sønnen Vincent. Med Burhan G har Sarah Zobel sønnen Dallas, som fyldte to år i slutningen af december. 

Se det søde billede: Badehotellet-stjerne er blevet mor for anden gang