Det blev ikke vist på tv: Derfor røg Inge ud af ‘Den store bagedyst’

Skrevet af Ane Sørensen

29/09/2016
Foto: DR/Carsten MOl
Foto: DR/Carsten MOl
Et afgørende øjeblik var klippet ud af det populære program.

Dagens topnyheder

Alderspræsidenten Inge Simonsen måtte onsdag aften vinke farvel til drømmen om at vinde ‘Den store bagedyst’. Dommerne var ikke imponerede over hendes hjemmebagte roulade, der var udsmykket som en stor og uhyggelig edderkop.

Men et fraklip fra det populære tv-program viser, at 64-årige Inge Simonsen havde store problemer, da hun skulle lave en flot påskekylling i aftenens hemmelige udfordring.

Det lykkedes nemlig for Inge Simonsen at lave to æggeskaller, der var helt perfekt tempererede. Men hun fik ikke sat dem sammen til en kylling, fordi hun pludselig blev ramt af en krampe.

Det skriver DR. 

Foto: DR/Linette Odgaard

- Jeg fik krampe i min hånd midt i det hele. Det er sådan noget, jeg får indimellem, når jeg har overanstrengt min hånd. Det kommer bare som et lyn fra en klar himmel, så det er ikke noget, jeg decideret døjer med, for så havde jeg jo aldrig meldt mig til Bagedysten, siger Inge Simonsen til DR- .

- Mine fingre krymper sammen, og tommeltotten sætter sig fast. Det gør ikke som sådan ondt, men det er bare ubehageligt, forklarer hun.

Inge Simonsen fik koldt vand på sin hånd, men hun kunne ikke arbejde for fuld kraft i et stykke tid. Det betød, at den hvide chokolade, som hun havde tempereret, var blevet kold. 

På grund af krampen nåede Inge Simonsen altså ikke at få lavet en hel kylling, men måtte i stedet aflevere sine to halve skaller.

Se fraklippet med Inge Simonsen, som bliver ramt af krampen lige her.