Eksperterne er ikke i tvivl om dette års X Factor: ‘Hun vinder’

Foto: Scanpix

Hos Danske Spil er man ikke i tvivl om hvilken kategori, der løber med sejren i X Factor.

Sidste fredag blev det afsløret, hvilken dommer der har fået hvilken kategori i årets X Factor.

Det skete, da Remee, Sanne Salomonsen og Thomas Blachman hver fik lov til at åbne en forseglede kuvert med navnet på netop deres kategori. Fordelingen førte til, at Remee fik de voksne, Sanne Salomonsen de unge mens Thomas Blachman de kommende måneder skal hjælpe grupperne på vej mod en X Factor-sejr.

Fordelingen af de tre kategorier har dog også fået Danske Spil til at kigge i krystalkuglen, og spørger man oddssætterne, er der ingen tvivl om, hvilken dommer, der vinder showet.

Her er man nemlig overbevist om, at det er dommepanelets nyeste medlem, hele Danmarks rockmama Sanne Salomonsen, der har fået tildelt vinderkategorien.

Læs også

Vægttab uden motion: Nye slankepiller skal mindske risikoen for diabetes

- Sanne Salomonsen har fået de unge som kategori, og statistikken peger på, at det er blandt de unge, en vinder skal findes, forklarer Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil.

Det er dog ikke udelukkende statistikken, den oddsansvarlige hæfter sig ved.

- Vi har store forventninger til Sanne Salomonsen. Hidtil har vi set en selvsikker og scenevant dommer, og så skal man ikke undervurdere hendes 45 år lange karriere, hvor hun helt sikkert kan give noget videre til hendes deltagere, lyder spådommen fra Peter Emmike Ramussen.

At Sanne Salomonsens kategori er favorit til at vinde, har gjort, at en vinder blandt ‘de unge' giver 2,10 igen hos spiltjenesten.

Læs også

Prins Henrik vender Danmark ryggen: Har slået sig ned i afrikansk land

Imens ligger Remee og de voksne til odds 2,70, mens Thomas Blachman, der har fået grupperne, ifølge Danske Spil har trukket det korteste strå, da  gruppe-kategorien statistisk har haft det sværest i X Factor.

Derfor ligger en sejr til Thomas Blachman og grupperne til odds 4,00.

Du kan se endnu et afsnit af X Factor i morgen fredag klokken 20.00 på DR 1.

Dagens Gossip