Kun en måned efter fødslen: Christiane Schaumburg-Müller viser sin flotte krop frem

Skrevet af Ane Sørensen

28/10/2016
Arkivfoto: Polfoto/Jonas Olufson
Arkivfoto: Polfoto/Jonas Olufson
Det er ikke til at se, at hun næsten lige har født sin lille søn.

Mest læste i dag

For godt og vel en måned siden blev Christiane Schaumburg-Müller mor for første gang, da sønnen Constantin kom til verden. 

Torsdag var den nybagte mor trukket i en flot rød kjole og var med, da Magasin Prisen blev uddelt ved Dansk Design Talent. 

På det sociale medie Instagram har Christiane Schaumburg-Müller delt en række billeder fra aftenen og afslører, at hun nu passer den samme tøjstørrelse, som hun brugte, før hun blev gravid.

- Såååå har ingen vægt hjemme af principielle årsager - men ifølge mit sidste besøg hos jordemoderen havde jeg for 4 uger siden taget 20 kilo på. Siden da har jeg svedt sindssygt meget, tisset meget, spist gluten med én hånd og siddet meget i en sofa, skriver Christiane Schaumburg-Müller og fortsætter:

- Jeg kan stadig ikke passe alle mine sko eller ringer. Men I’m back i min gamle tøjstørrelse, så de kasser, der var pakket væk i ni måneder, kan nu se dagens lys igen.

Christiane Schaumburg-Müller og Liam O'Connors lille dreng kom til verden søndag den 25. september. Det afslørede moderen på det populære medie ned denne besked: 

- Constantin kom til verden i går søndag. Det er en ubeskrivelig følelse af lykke som vælter ind over en - aldrig har livet givet så meget mening.

Se billederne af Christiane Schaumburg-Müller i sin røde kjole lige herunder.