Lisbeth Østergaard skælder ud på skraldesvin: ‘Det her er fandme IKKE okay’

Skrevet af Ane Sørensen

10/04/2017
Foto: Polfoto/Instagram
Foto: Polfoto/Instagram
Lisbeth Østergaard ærgrer sig over folk, der smider deres skrald i naturen. Det har fået hende til at dele et billede, som skaber debat på de sociale medier.

Mest læste i dag

Efter en tur i Københavns gader skælder tv-værtinden Lisbeth Østergaard ud over folk, som ikke rydder op efter sig selv og efterlader deres skrald ude i naturen:

- Det her er fandme IKKE ok. Ryd op efter dig selv og smid affald i skraldespanden.

Sådan skriver Lisbeth Østergaard til et billede, som hun har delt på det sociale medie Instagram.

På billedet sidder en svane oveni en stor bunke skrald, der har hobet sig op nede i vandet.

Siden Lisbeth Østergaard delte billedet søndag, har det fået mere end 4.400 likes og 174 kommentarer. Mange erklærer sig enige i hendes opsang:

- Går dagligt ved søerne, når jeg skal på job, og det ser sådan ud hver dag, selvom der går en og rydder op ret tit. ‘Kæft’ noget svineri. Folk ville da ikke svine sådan hjemme hos sig selv, lyder en af kommentarerne til billedet.

- Jeg bliver så gal og harm over al den affald, der bliver smidt rundt omkring. Der er ingen undskyldning for ikke at smide affald i en skraldespand. I Danmark kan man finde en skraldespand så godt som alle steder. Er der ikke en i nærheden, så tager man sit affald med hjem, raser en anden.

En mand fra København fik for nylig lov til at rydde op efter sig selv, da han havde efterladt en bunke skrald i en skov i Sorø. Han havde nemlig overset en enkelt lille detalje.