Mascha Vang: 'Jeg vil ikke have en dansk hushjælp'

I et nyt blogindlæg indrømmer Mascha Vang, at hun er en elendig husmoder, og at hun derfor ønsker rengøringshjælp. Hun gider dog ikke, at vedkommende snakker dansk.

Mascha Vang er en travl kvinde.

Ikke nok med at hun hver dag skal passe sit blog-imperium, så har hun også datteren Hollie Nolia, politikermanden Rasmus Jarlov samt parrets hjem i Dragør at tage sig af.

Derfor indrømmer Mascha Vang da også, at opgaven som husmor er én, som hun i den grad forsømmer.

- Jeg er vitterligt en elendig husmoder, det indrømmer jeg. Jeg ville ønske, jeg kunne stå udenfor mit perfekte og fine træhus på den hyggelige villavej med smukke blomster, der slynger sig om huset, nyslået græs og nymalet hvidt stakit. Jeg vil så gerne virkelighedens ‘Desperate Houswives’ udspillede sig her i mit område og liv, men det eneste, der egentlig passer på mig, er desværre nok ordet desperat, skriver kendis-kvinden på sin blog.

Tidligere arbejdede Mascha Vang fra et kontor på Strøget i København, men nu sidder hun ofte og arbejder hjemmefra familiens hus i Dragør.

Det har sparet forretningskvinden for en del transport, men til gengæld har det også medført, at hjemmet ofte flyder.

Læs også

Janne åbnede sin vaskemaskine: 'Jeg vidste ikke, at saml-selv-puder var en del af jeres koncept'

- Jeg er så pinlig uorganiseret, roder og sidder hellere og kigger på rodet end at gøre noget ved det. Jeg har gennem tiderne haft mange forskellige rengøringsfolk, hvor nogle har været bedre end andre og priserne har været meget forskellige, forklarer Mascha Vang, der egentlig gerne ville have en au pair ansat.

Den tidligere realitystjerne ønsker nemlig ikke bare en rengøringshjælper, der tørrer overflader af og vasker gulv – hun vil allerhelst have en hushjælp, der kender huset og dermed både kan rydde op og organisere Mascha Vangs tøj.

Hun mener dog ikke, at husets størrelse kvalificerer til en au pair, og derfor har familien indtil videre fået rengøringshjælp én gang hver 14. dag eller én gang om måneden.

Det er dog for sjældent, lyder det fra Mascha Vang, der på sin blog forklarer, hvordan den nuværende ordning er med til at dræner hendes humør og overskud.

Læs også

Træt af Barberknopper efter intimbarbering? 3 fejl, du for alt i verden ikke må begå

Derfor leder Mascha Vang nu efter hushjælp, men samtidig har hun et særligt krav til en ansat.

- Som en lidt speciel ting ønsker jeg, at den der kommer i mit hjem ikke taler dansk. Det skal helst være en, der ikke kender til mig, kan læse mine ting, der ligger fremme, eller forstå, hvad jeg siger, da det ville være for anstrengt for mig at tage hensyn til i eget hjem, lyder det fra Mascha Vang.

Til sidst i sit opslag fortæller Mascha Vand dog, at det nu er lykkes hende at finde en løsning.

I stedet for at benytte et rengøringsfirma, har hun i stedet tilmeldt sig en online platform, der formidler kontakten mellem folk, som ønsker rengøring og folk, der tilbyder det.

Læs også: Mascha Vang tog mange kilo på efter fedekur: Sådan ser hun ud efter 10 ugers slankekur

Dagens Gossip

Dagens TV