Nadia Shila sagsøger hospital for millioner: Læger begik alvorlig fejl ved datters fødsel

Skrevet af Emil Ryttergaard

16/03/2018
Nadia Shila Petersen vil nu søge erstatning for lægernes fejl under datterens fødsel. Foto: DR Ung
Nadia Shila Petersen vil nu søge erstatning for lægernes fejl under datterens fødsel. Foto: DR Ung
Moderen fra ‘De Unge Mødre’ vil have en millionerstatning fra hospitalet, efter datterens fødsel ikke gik som planlagt.

Mest læste i dag

Der har været stor opmærksomhed om Nadia Shila Petersen den seneste tid.

I starten af året kunne den landskendte mor byde en ny datter med navnet Hope velkommen.

Men fødslen gik ikke som planlagt, og lægerne på hospitalet begik fejl, hvilket fik store konsekvenser for den nyfødte datter, lyder det fra Nadia Shilas mor, Heidi Pedersen, til Realityportalen.dk:

- Hope fik en hjerneblødning under fødslen. Det medicin, de brugte i ve-droppet, er såkaldt ‘high alert’-medicin, der er kendt for at kunne give hjerneblødning på grund af for høj og ustabil puls. Hope blev ultralydsscannet, da hun var én dag gammel, hvor de kunne se blødningen, siger Heidi Pedersen.

Moderen beretter, at barnets puls var meget høj under fødslen, og derfor skal det nu undersøges, hvorvidt hospitalet har erstatningsansvar overfor familien. For det er for tidligt at sige, hvor ramt barnet er blevet på grund af fejlen. 

Nadia Shila Petersen er blevet landskendt efter sin medvirken i 'De Unge Mødre' og 'Hjemløs på Instagram.' Foto: DR Ung

- Hun har det efter omstændighederne godt. Vi ved, hun nok har høretab på venstre øre, og hun er meget sensitiv for lys og larm. Vi ved så ikke, hvad fremtiden byder på. Hun skal CT-scannes i nærmeste fremtid, hvor de mere præcist kan se, hvilke områder i hjernen der er ramt, siger Heidi Pedersen.

Familien har kontaktet en advokat, der mener, at der er gode muligheder for at hospitalet vil indgå et forlig i sagen.

Heidi Pedersen understreger, at familien, der bestemt ikke har mange penge at gøre godt med, ville søge et forlig med hospitalet, der kan medføre en kæmpe erstatning. 

Ifølge familien har lignende sager om hjerneskader medført mellem erstatninger på mellem 6 og 18 millioner kroner i erstatning.