Opmærksom seer opdager udslæt på kendt tv-værts bryst: Hun har reddet mig fra hudkræft

Skrevet af Marie Vang

27/12/2017
En årvågen tv-seer har reddet Piers Morgan fra at få modermærkekræft.
En årvågen tv-seer har reddet Piers Morgan fra at få modermærkekræft.
Den engelske tv-vært Piers Morgan kan takke en opmærksom tv-seer for i dag at være kræftfri.

Dagens topnyheder

Hvis Piers Morgans udslæt på brystet ikke var blevet identificeret som forstadiet til kræft af en opmærksom seer, kunne tv-værtens liv i dag have set meget anderledes ud.

Den opmærksomme seer er Gillian Nuttall, der er ekspert i modermærkekraft og grundlægger af Melanoma UK - en organisation der hjælper personer, der rammes af denne bestemte kræfttype.

Ifølge Daily Star kan Gillian Nuttalls opmærksomhed have reddet tv-værtens liv.

Den 52-årige Piers Morgan er blandt andet kendt som dommer på talentprogrammerne ‘America’s got talent’ og ‘Britain’s Got Talent’. Han har for nyligt lavet dokumentarserien ‘Serial Killer’.

Foto Shutterstock

Foto Shutterstock

Da Gillian Nuttall så dokumentarserien tilbage i november, skrev hun en mail til tv-værten:

- Piers, jeg håber ikke, jeg lyder som en komplet galning, men jeg sidder netop og ser dit program, og jeg kan se, at du har et udslæt på dit bryst. Har du fået det undersøgt? spurgte Gillian Nuttall tilbage i november.

Efter at have læst ekspertens besked, tog Piers Morgan straks til hudlægen.

Af frygt for at udslættet ville udvikle sig til kræft, skar hudlægen med det samme udslættet af:

- Hvis jeg ikke havde opsøgt lægen, da jeg gjorde, kunne det meget vel have udviklet sig til kræft. Giv den kvinde (Gillian Nuttall) en guld stjerne, fortæller en glad Piers Morgan til Daily Star.

Læs også: Forbrugerrådet advarer mod farlig fælde: Claus blev franarret 150.000 kroner efter julefrokost