Debattør: Kvindelige tv-værter skal selvfølgelig IKKE have tørklæde på

Kvinder med tørklæde har fravalgt dansk kultur og danske værdier. Derfor skal de ikke være værter på tv, mener filosof og debattør Eva Agnete Selsing.

- Det skiller de rene fra de urene (danske) piger - dem fra os. Det seksualiserer de børn, som iklædes det. 

Sådan lyder det fra Eva Agnete Selsing, der i en kronik i Berlingske i dag, henviser til en debat fra Norge, hvor en storm af vrede tv-seere raste over, at en ung muslimsk tv-vært med tørklæde skulle være ny vært på kanalen.

I Norge har den norske pendant til Danmarks Radio, NRK, modtaget over 3.000 klager fra vrede tv-seere, der ikke vil finde sig i, at en norsk tv-vært bar tørklæde i forbindelse med et program om valget i Norge 11. september.

Det mener Eva Agnete Selsing heller ikke, at danske tv-seere bør acceptere.

Læs også

Tv-station får tusindvis af klager: Vært på nyt program har tørklæde på

For ved at bære tørklæde fravælger kvinderne bevidst dansk kultur og danske værdier, mener Eva Agnete Selsing. 

- Tildækningen forsøges også solgt som en kamp for ‘mangfoldigheden.’ Det er sælsomt, for tørklæder er jo ikke mangfoldighed. Det er en islamisk uniform, skriver hun i sin kronik. 

Hun påpeger det problematiske i at mange muslimske kvinder frivilligt bærer det religiøse tørklæde for at frigøre sig, men at frigørelsen handler om muslimske værdier og ikke danske. 

Læs også

Brun uden sol: Nye selvbruner piller skal mindske risikoen for hudkræft

- Nogle kalder det så ‘frigørelse’. Jo tak, men fra hvad? Tydeligvis ikke fra islam. For så vidt, der er tale om frigørelse, er det frigørelse fra vestlige værdier, skriver Eva Agnete Selsing.

I Norge har NRK dog ikke valgt at skrotte programmet eller den tørklædebærende vært på grund af de mange klager, der fortsat ruller over skærmen 11 september.  

Må tv-værter bære tørklæde på dansk tv? Deltag i debatten på Facebook.

Dagens Gossip

Dagens TV