Drama på Amalienborg: Livgarden måtte trække deres våben, da alarm pludselig lød

Skrevet af Kasper Rasmussen

23/11/2017
Arkivfoto.
Polfoto/Philip Davali.
Arkivfoto. Polfoto/Philip Davali.
Torsdag gik alarmen på Amalienborg.

Mest læste i dag

Torsdag ved middagstid gik alarmen pludseligt på Amalienborg. 

De mange besøgende blev pludselig vidner til et drama, da flere livgarder kom løbende over slotspladsen med deres våben - en af dem blev set med en pistol i hånden, skriver BT.  

Københavns politi bekræfter, at en alarm var gået i et af slotsanlæggets fire palæer. Det fortæller vagtchef Henrik Stormer til avisen. 

Det viste sig, at alarmen blot var gået ved en fejl, fortæller han. 

- Brandvæsnet kørte forbi stedet med udrykning, og det udløste en rumføleralarm. Så mere er der ikke i det. Der er ikke sket noget alvorligt, siger Henrik Stormer til BT. 

Livgarden handlede som de skulle, da alarmen gik, oplyser han yderligere. 

- Når alarmen går, så har Livgarden og politiet for den sags skyld nogle foruddefinerede roller i forbindelse med det. Livgarden spærrer af, får geværet op i nærkampsstilling og omringer det palæ, hvor der nu er en alarm i. Så det er helt normal praksis, siger Henrik Stormer til BT. 

Absurd: Anna Mee Allerslev valgt ind - selvom hun har trukket sig