Flemming Jensen raser over udspil: Skattelettelser til de rigeste - hvor sølle!

Skrevet af Kristine Bugbee

03/09/2017
Den folkekære skuespiller Flemming Jensen har skrevet et harmdirrende opslag på Facebook efter regerings udspil til en skattereform. Han mener, at politikernes planer om skattelettelser er 'utryghedsskabende'.

Dagens topnyheder

Flemming Jensen er ikke mest kendt for at blande sig i debatter om samfund og økonomi, man da han forleden læste om regeringens skatteudspil, kunne han ikke lade være med at sætte sig til tasterne:

- For et par dage siden læste jeg, at antallet af hjemløse ældre, der må sove på gaden, er stærkt stigende. I dag læser jeg, at at antallet af hjemløse unge mennesker, der må sove på gaden, er stærkt stigende. Og samtidig læser jeg hver eneste dag med beskæmmelse, at vore magthavende folkevalgte primært er stærkt optagede af, hvordan de skaber skattelettelser til landets rigeste. Hvor sølle!

Sådan indleder den 68-årige skuespiller sit sure opstød på Facebook, der siden er blevet delt, kommenteret og liket tusindvis af gange. Han kalder skatteudspillet for 'utryghedsskabende'.

Det er kun få dage siden, at Liberal Alliances finansordfører Joachim B. Olsen argumenterede for, at uligheden er nødt til at vokse i Danmark, men den køber Flemming Jensen tydeligvis ikke:

- Vi er en hel generation af hovedvidner, der er vokset op i en periode, hvor der i de skandinaviske lande nærmest var konsensus om, at der måtte være en nedre grænse for, hvor usselt vi kunne tillade os at lade vore medborgere leve. Og en øvre grænse for, hvor meget den enkelte havde ret til at rage til sig.

- Det var smukt - og moderationen har vist sig at være klog. For den tilnærmede lighed gav værdighed og energi til næsten os alle sammen, så vi i Skandinavien er blevet meget rige samfund, som misundes af resten af verden. Mange tror på, at uligheden er samfundets motor. Vort eget lands historie viser klart, at det ikke er rigtigt. Det er ligheden!

Se det populære opslag i sin helhed herunder.

Hvem er du mest enig med? Deltag i debatten på Facebook.

Sarah raser over vuggestue efter ulykke: Søn blev forbrændt i ansigtet