Her er det hårdeste job i Danmark: Slider sig selv ned lynhurtigt

Der er efterhånden få job tilbage, hvor fysikken er det primære arbejdsredskab. Der er dog visse job, der kræfter tunge løft så som social- og sundhedsassistenter, der løfter patienter, pædagoger, der løfter børn, eller jord- og betonarbejdere, der graver og løfter tunge fliser dagen lang. Ingen af de nævnte slår dog de såkaldte bagageportørerne i lufthavnen, som klart har et af de tungeste job.

Det mener Charlotte Brauer, der er overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Bispebjerg Hospital og en af forskerne bag en ny rapport, der afslører slidgigt og rygskader hos faggruppen. Det skriver Fagbladet 3F.

- Jobbet som bagageportør er noget af det tungeste, vi efterhånden har i Danmark. De løfter mange ton under trange forhold. I flyet sidder bagageportørerne ofte fastlåst i en bestemt stilling, når de laster kufferter i flyene, siger hun til Fagbladet 3F.

Risikoen for slidgigt i ryggen ved med at stige, jo flere år man har været ansat. Og jo mere vi fylder i kufferterne, når vi er ude at rejse, jo mere løfter bagageportørerne rundt på. 

- Man er nødt til at se på, om man kan tilrettelægge arbejdet på en anden måde. Det skal være mindre belastende. Det ville også hjælpe, hvis man kunne sænke kravene for, hvor meget en kuffert må veje, uddyber Charlotte Brauer derfor.

Arbejdsmiljøchef i Københavns Lufthavn, Dan Radmer Henriksen, ltilføjer i artiklen, at de er ved at indføre nyt udstyr, som skal mindske risikoen for nedslidning og for skader.

3.500 nuværende og tidligere arbejdere fra Københavns Lufthavnhar medvirket i undersøgelsen, der er foretaget af Bispebjerg Hospital, Syddansk Universitet og Københavns Universitet.

Læs også: Derfor er de sødeste mennesker dem, der er blevet ramt hårdest af livet

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip