Pas på: Fup-sms udlover gratis gavekort - men lad være med at klikke

Privatfoto

Flere danskere oplever i øjeblikket at få sms’er fra BioKlubben med enten gode tilbud eller lovning på et gavekort. Der er dog tale om en svindel-sms.

Et gammelt ordsprog siger, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det formentlig også tilfældet.

Denne huskeregel skal man i øjeblikket skrive sig bag øret, hvis man får en sms fra BioKlubben, hvori der står, at man har vundet et biografgavekort.

For på trods af at lyde bekendt, så eksisterer BioKlubben slet ikke, ligesom de udlovede biografgavekort heller ikke findes. Sms’en er nemlig ren svindel og har til formål at narre oplysninger ud af godtroende personer.

- Tillykke - Du blandt de udtrukne af et biografgavekort med 2 billetter samt snolder til en helt speciel pris, står der indledningsvis i sms’en, der alene på grund af de sproglige fejl virker mistænkelig.

Læs også

Afsløring: Danske mænd med disse navne bliver oftest tynde i toppen

Efterfølgende står der i sms’en, at man bare skal følge et link for at få sit gavekort udleveret, men det er en rigtig dårlig idé. Det er nemlig via dette link, at svindlerne lokker oplysninger ud af håbefulde biografgængere.

Sms’en er dog ikke den første af sin art. Tilbage i november kunne Dagens.dk advare om et lignede svindelnummer - denne gang var afsenderen blot Biografklubben - en klub der heller ikke eksisterer på trods af at lyde som Biografklub Danmark.

Sådan ser fup-sms'en ud. Privatfoto

Også på Kino.dk har man advaret mod fupnummeret under overskriften ‘Pas på bioklub sms-svindel’.

- Kære gæster. Vi oplever i øjeblikket, at der sendes en sms rundt, hvor man kan få meget billige biografbilletter og fx to biografbilletter og 2 x popcorn og sodavand for 9 kroner, skriver kino.dk på deres hjemmeside og fortsætter:

Læs også

Bartender afslører: Sådan bliver du betjent før alle andre

- Dette har intet med os eller Nordisk Film Biografer at gøre og er et svindelnummer. Vi skal derfor på det kraftigste advare mod at gøre brug af dette tilbud. Dels da du aldrig modtager billetterne og dels da du skal indtaste dine kreditkortoplysninger med fare for efterfølgende misbrug, lyder det fra biografsitet.

Det er endnu ukendt, hvem der står bag svindelnummeret, men det vides dog, at der er tale om ukendte personer i udlandet.

Læs også: Hemmeligt iPhone-trick kan redde dit liv - hvis du viser det til dine børn

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip