Politiet lukker sag om heste, der sultede ihjel i Nordjylland

Skrevet af Jesper Larsen

30/01/2015
Politiet vurderer, at hestene døde før ejeren.

Dagens topnyheder

Politiet i Nordjylland har nu lukket sagen om de mange heste, der sultede ihjel på en forladt landbgrugsejendom i Rørbæk i Nordjylland, skriver Nordjyske. 

Betjentene kom i første omgang ud på ejendommen tirsdag aften efter et tip om vanrøgt. I stalden fandt betjentene flere døde heste, der havde ligget så længe, at de var blevet mumificeret. 

Ejendommen var forladt, siden lejeren døde for ni måneder siden, og hestenes tilstand og ejerens død gør, at politiet ikke går videre med sagen. 

Det er deres vurdering, at hestene var død inden ejeren, så der derfor ikke er basis for videre efterforskning eller sigtelser. 

Politiet meddelte det i går telefonisk til den afdødes steddatter Maria Nylund, der glæder sig over sagens afslutning. Hendes lillebror har haft adresse på ejendommen, og sagen har gjort, at han har modtaget dødstrusler på Facebook, fordi nogle personer troede, at hestene var hans ansvar.