Forside Indland Udsender p-bøde advarsel: Har du fået specifikt denne, så smid...

Udsender p-bøde advarsel: Har du fået specifikt denne, så smid den ud

parkerings bøde
Bjoern Wylezich / Shutterstock

Antallet af modtagere er steget så markant, at der nu er udsendt en advarsel.

Lige nu læser andre

En bøde, der aldrig er blevet udskrevet – og en regning, der kun findes i en falsk sms.

Sådan lyder advarslen fra parkeringsselskabet Gardian, der i øjeblikket kæmper med en bølge af phishing-beskeder, der forsøger at narre danskere til at afgive oplysninger via et falsk link.

Det skriver TV 2.

Bag de tilsyneladende autoritative beskeder gemmer sig en klassisk fupfælde.

“Du har ikke betalt din seneste parkeringsafgift. Forsinkede betalinger kan resultere i høje bøder.”

Læs også

Sådan indledes sms’en, der i løbet af de seneste dage er tikket ind hos et tresifret antal danskere – ifølge Gardian er der nu registreret over 100 henvendelser fra borgere, som har modtaget beskeden.

Uægte hjemmesider og falske betalingslinks

Sms’en afsluttes med et link til en hjemmeside, der udgiver sig for at være en officiel betalingsside. Men linket fører i virkeligheden videre til svindlere, der forsøger at lokke betalingsoplysninger ud af modtageren. Gardian oplyser, at der ikke er tale om en fejl i deres systemer, men om en udefrakommende og organiseret phishing-kampagne.

“For os handler det om at nå ud til så mange danskere som overhovedet muligt, så færrest muligt ender i fælden. Vores håb er, at jo flere der bliver advaret, jo færre bliver ramt,” siger presse- og kommunikationsspecialist i Gardian, Cecilie H. Christoffersen.

Ifølge selskabet begyndte henvendelserne i fredags, og de er fortsat dagligt siden – også onsdag. Svindlen ser altså ikke ud til at være stoppet endnu.

Danskere opfordres til at slette beskeden og ikke klikke på linket. Har man allerede trykket, bør man kontakte sin bank og anmelde hændelsen til politiet.

Læs også

Gardian, tidligere kendt som ParkZone, står for håndteringen af omkring 180.000 parkeringspladser i Danmark.

Ads by MGDK