Skovkirkegårdene placeres i Ribe, Bramming og Esbjerg.
Hvis en præst ikke indvier kirkegårdsjorden ved at læse Paulus’ brev til Korintherne kapitel 15 op, så er jorden ikke hellig. Det er netop hvad byrådet i Esbjerg ønsker for deres tre kommende kirkegårde. Det skriver DR.
Skovkirkegårdene er dog ikke populære blandt områdets præster. Ifølge Biskoppen i Ribe, Elof Westergaard, der desuden er formand for Foreningen for Kirkegårdskultur, er det et ekskluderende initiativ:
- Jeg synes, at man skal prøve at imødekomme behov, men her er der tale om, at folk ikke vil ligge ved siden af andre, fordi de er kristne. Jeg synes ikke, man skal imødekomme et ekskluderende ønske, som det her er. Jeg mener ikke, at politikernes oplysningsgrundlag er godt nok. De har simpelthen ikke forstået, hvad en luthersk kirkegård er, siger han til DR.
I stedet argumenterer han for, at de lutherske kirkegårde også sagtens kan rumme de ikke-troende:
- Indvielsen af jorden betyder noget for den, der tror på det. Men for den der ikke tror på det, kan det da ikke være et problem, at der er blevet sagt de her ord. Jeg synes det er langt vigtigere, at vi udvikler vores kirkegårde, så de kan være begravelsesplads for alle.
Ifølge Elof Westergaard skal der være plads til både kristne, ateister og buddhister på landets kristne kirkegårde.
Socialdemokraten Jørgen Alquist fra Teknik- og Byggeudvalget i Esbjerg Kommune taler for de nye skovkirkegårde, idet folk der ikke er kristne, men som stadig vil ligge i naturen, også skal have mulighed for det:
- Vi har fået temmelig mange henvendelser i forhold til den her sag om, at der er behov og efterspørgsel på andre begravelsesformer, siger han.
Det har indtil videre kun været muligt i Odense i Kohaveskoven at benytte ikke-religiøse skovkirkegårde. Før de nye kirkegårde står klar, vil der højst sandsynligt gå helt op til 10 år, så tidshorisonten er fortsat lang.
Nye afsløringer: Skjult oprør i familien under prinsesse Dianas begravelse
