Den australske arkitekt Ross Langdon havde sammen med kæresten Elif Yavuz glædet sig til livet som forældre.
Hun havde nemlig termin om 14 dage, men sådan gik det ikke.
I stedet blev parret ofre for terroristernes brutale angreb i indkøbscentret Westgate i Nairobi i Kenya, skriver australske news.com.au.
Og tragedien i Afrika har selvfølgelig ramt familien hårdt.
SE GALLERI: 18 vildt dårlige forældre
Således skriver Ross Langdons mor, Linden, på Facebook:
- Vi har mistet min smukke søn, hans dejlige partner og deres elskede barn blot to uger fra fødslen, skriver hun.
- Tabet er umåleligt, absurd og helt ulidelig, lyder det fra moren, der selvfølgelig er i dyb sorg.
Mindst 60 mennesker har mistet livet ved angrebet i Nairobi, som terrorbevægelsen al-Shabaab menes at stå bag.
Ross Langdon havde udført et stort og dedikeret stykke humanitært arbejde i blandt andet Uganda og Rwanda, og derfor rammer tragedien helt meningsløst hans pårørende, venner og familie.
SE GALLERI: Højgravid vægtløfter skaber vild debat: 'Jeg vil være lækker'
I forbindelse med sit arbejde mødte han i øvrigt for en måned siden den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton.