Her er julekalenderen med prosecco og champagne!

Skrevet af Emil Ryttergaard

23/08/2017
Denne julegave indeholder hverken chokolade eller legetøj, men alkoholiske bobler til de voksne, der tæller ned til jul.

Mest læste i dag

Kigger man ud af vinduet eller på sin kalender, så er der ikke ligefrem jul endnu. 

Solen skinner fra en blå himmel, og hverken temperaturen eller musikken i radioen minder tilnærmelsesvis om den søde juletid med bjældeklang, lyskæder og brunkager. 

Men for nogle mennesker kan julen ikke komme tidligt nok, og den glade december måned er bare en tid for selvforkælelse, hvad enten man er barn eller voksen, og den seneste julekalender er helt bestemt mest til de juleglade voksne, skriver cosmopolitan.com. 

Bag hver låge i den særlige julekalender gemmer der sig nemlig en 20 cl. flaske med prosecco, champagne, cava og andre mousserende vine fra Italien, Spanien og Australien. 

Bag den sidste låge gemmer der sig endda en miniature udgave af en fremragende champagne af Laurent-Perrier. 

Foto: Pressefoto

De 24 små julegodter forhandles endnu ikke i Danmark, man kan bestilles via England. Det er dog ikke en billig fornøjelse. 

En boblende gavekalender koster 1000 kroner, plus eventuelle fragtomkostninger.

Men for manden eller kvinden, der nyder smagen af de læskende bobler, så er de 41 kroner per flaske jo en smal pris at betale for at kunne drikke bobler hver dag i over tre uger.  

Julekalenderen kan købes lige her

Mand har haft bule på skulderen i to år: Da lægen lægger to snit, gemmer der sig en ubehagelig overraskelse under huden