06/03/2018
Novelleanalyse
Novelleanalyse. Foto: Shutterstock
Novelleanalyse er et godt redskab, hvis man ønsker at

Dagens topnyheder

Novelleanalyse: Ordet novelle stammer fra det italienske novella og betyder nyhed, men dækker over en kortere skønlitterær fortælling i prosaform.

En novelle beskriver typisk et enkelt handlingsforløb eller en situation og er som udgangspunkt kortere end en roman. Af samme grund er plotstrukturen i en novelle ofte anderledes og mere koncentreret end i en roman. 

Analyse af novelle

Der er også typisk færre personer i en novelle i forhold til en roman, og disse personer kender man som regel fra starten af fortællingen.

Ligeledes strækker den kronologisk fortælling sig ikke over særlig lang tid - ofte højst en dag. Ligeledes optræder der som regel kun én hovedhandling i en novelle, som tager udspring i en væsentlig konfliktsituation.

Der findes forskellige former for noveller - blandt andet traditionelle noveller, novelletter og trivialnoveller. Ved traditionelle noveller er slutningen er ofte overraskende, ligesom der oftest optræder seriøse og aktuelle emner, der kan sætte tanker i gang hos læseren. Den traditionelle novelle indeholder også motiv, følelser og runde personbeskrivelser.

Novelleanalyse

Novelleanalyse. Foto: Shutterstock

En novellette defineres som en traditionel novelle, men er kortere, mens en  trivialnoveller ofte handler om kærlighed og ligner virkeligheden, men er mere overfladisk. Man kan tit gætte slutningen på en trivialnovelle fra starten, da de følger samme mønster: Problemet opstår - problemet forværres - problemet løses uden forklaring. 

På trods af ovenstående novelledefinition kan det til tider stadig være vanskeligt at tolke, forstå og analysere en novelle. Af samme grund benytter mange mennesker sig af en analysemodel, når man ønsker at opnå en større forståelse for en novelle.

Der findes en række forskellige modeller til analyse af novelle i forbindelse med novelleanalyse, men konteksten er oftest den samme.

Herunder kan du se en typisk analysemodel for gennemgang af noveller.

Novelleanalyse

Præsentation

  • Novellens titel, forfatter og årstal.
  • Hvilken slags genre er der tale om?

Referat

  • Et kort handlingsreferat - hvad handler novellen om?
  • Redegør for kompositionen og opbygningen i novellen.

Tid

  • Hvor lang tid strækker for fortællingen sig over? Timer, dage, år?
  • I hvilken historisk tid foregår novellen? Fortid, nutid eller fremtid?
Novelleanalyse

Novelleanalyse. Foto: Shutterstock

Miljø

  • Hvor finder handlingen sted?
  • Hvordan beskriver forfatteren miljøet i historien?

Personer

  • Hvilke karakterer optræder i fortællingen?
  • Hvem er hovedperson/hovedpersonerne?
  • Hvordan beskrives novellens karakterer?

Sproget

  • Hvilket sprog er novellen skrevet i? Nutidigt? Gammel? Akademisk?
  • Bruges der metaforer, symboler, besjælinger, slang eller klicheer?
  • Skrives der i korte eller lange sætninger?
  • Er sproget letforståeligt eller højtideligt?
Novelleanalyse

Novelleanalyse. Foto: Shuttertstock

Tema

  • Hvilket temaer optræder i novellen? Hvilke problem(er) omhandler fortællingen?
  • Hvordan kommer temaet til udtryk i novellen?
  • Hvilke virkemidler/symboler bruges for at understrege temaet og problematikken?

Budskab og fortolkning

  • Hvad er budskabet i novellen? Hvad ønsker forfatteren at fortælle?
  • Hvem er novellen målrettet? Hvem er modtageren?
  • Hvordan er stemningen og tonen i novellen? Dyster, eftertænksom, trist, positiv, underholdende eller problemfyldt?
  • Siger novellen om den tid, det er skrevet i? Hvad er særligt for den tidsperiode?
  • Hvad siger genren om novellen?

Perspektivering

  • Kender du andre noveller, der minder om? Noveller med samme tema, indhold eller budskab?
  • Minder det om andre noveller af den samme forfatter?
  • Kender du nogle noveller eller fortællinger fra samme tidsperiode/genre? Og hvad er særligt for denne kategori?